Fra kaos til kontrol

Har du en hund, der bliver stresset eller reaktiv på gåture eller til træning?

Så har jeg nu skabt dette forløb, som er en kombination af online og fysisk undervisning for optimal mulighed for løbende støtte og feedback.

 

Datoer:


Udgivelse af online undervisning (optagelser du kan se når det passer dig)

  • 6/2

  • 20/2

Fysisk fremmøde – praktisk træning

  • 1/3 kl. 10

  • 14/3 kl. 10

  • 28/3 kl. 10

Derudover er der ubegrænset mulighed for at stille spørgsmål under hele forløbet.


📍 Lokation ved fysisk fremmøde: Herringløse, Roskilde


Har du en hund, der bliver stresset eller reaktiv på gåture eller til træning?

Dette kursusforløb er for dig, der ønsker en bedre forståelse af din hund og konkrete redskaber til at hjælpe den med at blive mere tryg i mødet med omgivelserne. Det kan f.eks. være andre hunde/mennesker. Målet er, at I sammen opnår mere rolige, positive og trygge oplevelser – både i hverdagen og evt. til træning. Kurset henvender sig både til hunde der er påvirket af negativ stress grundet f.eks. frygt, men også til de overivrige glade hunde, som kan være svære at styre.


Forløbet er tilrettelagt som en kombination af online undervisning og fysisk fremmøde med praktisk træning, så du får maksimal læring og fleksibilitet. Du får adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor undervisningsmateriale og videoer af øvelserne bliver delt. Bemærk dog at kurset ikke vil give dig et quickfix af din hunds udfordringer. Adfærdsændringer sker gradvist med masser af tålmodighed og hensyntagen til din hunds behov, og vi tager det i din hunds tempo.


For at sikre, at du hele tiden kommer videre i din træning, har du ubegrænset mulighed for at stille spørgsmål i Facebook-gruppen. Derudover har du mulighed for at uploade op til 4 minutters video af din træning hver uge og få individuel feedback.


Ved de fysiske træningsgange vil der som udgangspunkt kun være én hund på den indhegnede bane ad gangen, medmindre den der er på, har brug for hunde omkring sig til træningen. De øvrige deltagere har mulighed for at følge med, så alle kan lære af hinandens erfaringer og tage ny viden med hjem til egen træning.


Forløbet indeholder

  • Introduktion og grundlæggende redskaber til at skabe mere ro i hverdagen – som fundament for træningen

  • Viden om at aflæse din hunds signaler, management i hverdagen og vigtigheden af at gå gradvist frem.

  • Praktiske øvelser, der opbygger din hunds selvtillid, ro og jeres samarbejde.

  • Træning der er målrettet til at sænke din hunds stressede og/eller reaktive adfærd.

  • 1:1 sparring på din træning – både online og ved fysisk fremmøde.


Holdstørrelse: Maks. 6 deltagere


Pris: 2999 kr. inkl. moms Early bird tilbud 2499 kr. indtil den 10/1


Bemærk at din hund skal være ok med, at jeg som instruktør er tæt nok på til at kunne instruere dig, når vi mødes til træning, Er du i tvivl om, hvorvidt forløbet passer til dig og din hund, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.