Hunde Bloggen

Her kan du læse min blog om træningen med mine hunde, min undervisning og hvad der ellers dukker op af aha oplevelser og finurligheder i den forbindelse :)

7/10-2023

De tre bedste ting <3

I dag har jeg været til rally prøve i Hvalsø med Viva <3 Beslutningen om at belønne på banen var taget på forhånd og var endnu lettere at holde fast i, da Viva desværre døjer med en muskelskade i psoas pt. Hun er blevet holdt i ro i forbindelse med skaden, men da det nærmest er dyremishandling ikke at træne hende, er jeg i denne uge gået lidt i gang med at træne hende forsigtigt, under hensyntagen til skaden og under kyndig vejledning fra min dygtige dyrlæge og ven Birgitte Langvad <3

Jeg arbejder fokuseret med at sætte mål til prøverne, som ikke handler om points og placeringer. Jeg tror på ”projektet” og er efterhånden også blevet god til at sætte målene, men jeg synes stadig, det er svært at give slip på præstations-ønsket. Jeg prøver at se det store billede, og ved at min nuværende og fortsatte stime af selvvalgte IB’er, er det rigtige for os lige nu, så jeg føler mig godt på vej. Prøve situationen skal ligne træning meget mere end den har gjort hidtil og jeg er i gang med processen, men kors det er svært ind imellem!

Mine vigtigste mål for prøven med Viva i dag var:

• Beløn for smukt fokus på banen
• Hold fokus på det positive i min evaluering af prøven

De to mål blev til fulde opnået i dag og Viva lavede kun smukke øvelser!

Jeg fik belønnet hende efter første skilt og vidst nok to gange mere på banen, desværre har jeg ingen video denne gang, til at tjekke 😉

Til det med at holde fokus på det positive efter turen på banen, bruger jeg nu sætningen: ”Hvad var de tre bedste ting?” Det SKAL være min første evaluering af banen! Den sætning, hvor banal den end kan lyde, er helt utrolig vigtig for mig! Og jeg takker Paul Lysholdt for alle de gange, han har stillet mig det spørgsmål, når han har set mig på vej ud fra en konkurrence bane, hvor jeg ellers begyndte at analysere på, hvad der kunne være bedre eller lignende. Så, de tre bedste ting ved vores bane gennemløb:

• Jeg fik belønnet Viva for smukt, præcist arbejde!
• Der var ikke den mindste antydning af et vov fra Viva 😊
• Twist øvelsen på banen, som normalt let kan have et lille ”vov” med på vejen, blev udført helt lydløst, præcist og roligt!

Lige da jeg gik ud af banen, skød en lille tanke ned i mig om, at det var da godt, men nu havde jeg jo også belønnet… ”STOOOOP”, fik jeg så tænkt, og fandt hurtigt de tre bedste ting frem i min bevisthed <3 Det er en proces, jeg skal lære helt ind til benet, indtil det kommer til at ske automatisk, så jeg tilgiver mig selv for min lille, men heldigvis korte, tanke-afsporing 😉

Når jeg vælger det fokus og når jeg sidder og tænker på det nu, kan jeg mærke hvordan det rør noget godt i mig. Jeg tror på, at det der har vores fokus, det vil vokse, præcis som de planter vi vander, og jeg VIL simpelthen styre hvad der skal vokse i min træning og i mit fokus <3

Efter prøven havde jeg også en spændende samtale med nogle stykker, om det at gå til prøver, når det er svært og musikken ikke bare spiller som vi ønsker. Hvor mange IB’er har man lyst til at tage? Hvorfor er det egentlig så svært at gå ind og udføre 12-20 øvelser med sin hund, bare fordi det er en prøve? Jeg synes det er et vildt spændende spørgsmål og som alle spændende spørgsmål, så har det ikke et enkelt svar… Det, der virker for naboen, virker måske ikke for mig eller for min hund. Som der meget klogt blev sagt i samtalen, handler det også om virkelig at kende sin hund, og gøre det vi kan mærke, er det rigtige for dem. Jeg tror også det handler virkelig meget om, at kende os selv. Hvad er det VI tager med os i ringen? Hvad driver os? Jeg tror, at præstationsudfordringer til prøver, handler rigtig meget om os førere og jeg kan faktisk synes det er lidt komisk, når jeg selv opdager, hvor meget jeg analyserer situationen ud fra mine hundes udfordringer. Jeg skal hele tiden hive mig selv ned på jorden og mærke, at jeg er mindst lige så afgørende for vores resultater/adfærd, som mine hunde er. Jeg tror bare det er min hjernes måde, at forsøge at fixe ting, når jeg forsøger at placere det hele, ved mine hundes udfordringer, eller i den tekniske træning af mine hunde… for teknik har jeg lettere ved at forholde mig til i forhold til det, der sker inden i… Men spændende, frustrerende og lærerigt, DET er det…   

Og for at fastholde det positive fokus lidt mere, kunne jeg vælge de tre bedste ting fra tiden til prøven (udover turen på banen) i dag (det er faktisk svært at begrænse mig her!):

• Britt og Pernille som storroste Viva efter vores banegennemgang, tak<3
• Hyggelig tur og samtale med Henriette, Brit og hendes mand (ja ups, to gode ting i en, men begge skulle altså med😉).
• Venus der nød at være med på udflugt og hyggede sig med flere andre søde hunde <3

Tak for en dejlig dag til rallyfolket og Hvalsø hundevenner!

10/7-2023

Fejl, tilgivelse og læring <3

Kender I det, når man har en plan, men når det kommer til stykket, så får man ikke fulgt den? Og kender I følelsen af kagerullen, man slår sig selv med bagefter? Det kender jeg til... lidt for godt i perioder 😉 Jeg brød min aftale med mig selv i 4 ud af i alt otte prøver, som jeg deltog i, i torsdags og fredags(!) Jeg skældte mig selv en del ud, men var alligevel alt for lang tid om at bruge den skæld ud, til at holde mig til planen… til gengæld lykkedes det til sidst <3 Gudskelov!

Min plan med både Noma og Viva er, at jeg til prøver skal overholdes de samme kriterier som ved træning, med undtagelse af særlige prøver (såsom DM eller udtagelses prøver dertil).

Planen med Viva er: Ved gø eller fornemmelse af, at hun er lige ved at komme til at gø: Stop op og kæl hende indtil der er ro. Hvis der kommer ro på og hun kan udføre ca. 2 øvelser flot, skal hun belønnes med legetøj og vi kan evt. gå videre bagefter. Hun skal tages i snor hvis jeg på nogen måde fornemmer, at hun kunne finde på at smutte.

Planen med Noma er: Ved gentagen gø (ca. efter 4 x vov) skal hun dækkes af. Jeg holder en lille kunstpause og vi fortsætter. Det skal ske rimelig hurtigt. Hvis jeg er så heldig, at det er lige før en stationær øvelse, kan jeg godt forsøge, at gå hen til den og se om ”pausen” i den øvelse hjælper, hvis transporten dertil er kort. Derudover er den eneste undtagelse, hvis hun gør ved de sidste to øvelser, men det skal måske også til revidering… Det må jeg overveje…

Den sidste sætning i planen for Noma, har det der (uønskede) fokus på points og placeringer, frem for hvad der er god træning. Det er præcis tanken om, at få en masse god træning til prøverne, som jeg vil have i centrum. Hvad har min hund brug for lige nu, for at kunne lære det jeg ønsker på sigt? Samtidig er mit til tider uønskede fokus på points og placeringer grunden til, at jeg fortjente en omgang med den forestillede kagerulle til de 4 ud af 8 prøver.

Jeg skriver mine planer her, både som en refleksion over mine handlinger og for at holde mig selv endnu mere op på mine kriterier. Jeg har ikke turdet at skrive mine kriterier offentligt før, da jeg så blev bekymret for, om jeg ville blive afsløret i ikke at kunne overholde dem. Men det er jo netop det, der er det vigtigste at overholde og derfor må jeg gøre alt hvad jeg kan, for at det lykkes at gøre. Så nu står det her, sort på hvidt og efter jeg nu (næsten) har sluppet kagerullen og tilgivet mig selv, kan jeg se, at mine egne MANGE fejl med fokus på points, skulle til før, at jeg kunne komme endnu en tand tættere på målet, om at sætte mine hunde, min træning og mig selv højere end nogen som helst form for jagt på gode placeringer i nuet… Jeg prøver virkelig og det føles som om at jeg har lært noget og DET er virkelig fantastisk <3

Jeg kan ikke vente til næste gang vi skal øve os 😉

Upassende nok, har jeg kun billeder af mine to dejlige piger med deres rosetter for 3x3. plads, men dem får I alligevel her 😉

17/6-2023

Store drømme <3

Det er som om, en ny dybere forståelse er ved at lande hos mig på det seneste. Jeg ELSKER når det sker! Jeg nyder processen, hvor man aldrig rigtigt bliver færdig med at lære, men typisk kan bygge ovenpå og i sjældne, lidt ”vildere” tilfælde, må lave en hjernemæssig omrokering, af de koncepter, man troede, man havde lært😉. Det er vidst tæt på, at der er sket en omrokering, af et koncept for mig, for nylig og når det sker, er det faktisk lidt mind blowing. Særlig når man er Nørd med stort N😉

Jeg ELSKER det, som den positive tankegang, i belønningsbaseret træning, har lært mig! Dette er både i forhold til at træne hunde, men også på et rent menneskeligt plan. Det hjælper mig med, at flytte mit fokus, hvis jeg bliver for fejlfinder fokuseret i mit liv generelt. At holde udkig efter det, der fungerer og have fokus på, hvordan jeg kan få mere af det i mit liv, giver mig et mere lykkeligt liv og har i sidste ende, været med til, at skabe grundlaget for, at jeg den dag i dag, kan fylde min hverdag med det jeg elsker. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke findes dårlige ting, jeg må tage mig af. Jeg kan godt blive frustreret over sætningen ”bare se det positive”, hvis jeg står i en dårlig situation, men det er en anden snak😉

At skulle belønne det gode i min træning, tror jeg dog (i bagklogskabens lys) har udfordret mig i to aspekter: I grænsesætning og i at strække belønningen, som man har brug for til prøver. Man kunne kalde det konkurrence træning.

Det at overtræne mine hunde til konkurrencer, så en konkurrence i princippet skal være lettere end almindelig træning, har jeg opdaget, at jeg ikke har haft et helstøbt fokus på. Jeg har været fuldt ud optaget af, at fejre alle de små smukke detaljer og justere på detaljerne, så de sidder LIGE i skabet. DET fokus er der bestemt ikke noget galt i, men jeg mener nu, at det ikke kan stå alene. Jeg har ikke haft fokus nok på varighed og gentagelser, på den måde, der er behov for, for at være forberedt godt til prøver. Min tanke lige nu er, at hvis det skal være muligt, at gå en bane på 20 skilte til en prøve (uden belønninger), skal jeg som minimum kunne gøre det samme, som en del af min faste træning. Dette helst også med ca. 25% grad af overtræning (inspireret af Bianca Eagerdog), hvorfor målet er blevet 25 øvelser uden belønning til træning-også de svære øvelser. Jeg vil selvfølgelig ikke kun træne konkurrence træning. Jeg vil stadig have masser af træningspas, hvor jeg belønner for smukke detaljer! MEN hvis jeg samtidig på sigt kan vide, at jeg kan gå 25 øvelser i træk, til træning (uden gø og fejl), så bliver det også langt lettere til prøver. Jeg kan godt, se at det lyder ret skråsikkert og jeg er den første, til at sige, at det handler om en del mere, når vi taler om prøvetræning. Der er også en stor andel af mentaltræning af føreren (jeg selv😉), som agerer anderledes til en prøve end til træning. Dette er også et af mine helt store udviklingspunkter! Jeg mener bare, at jo flere dele af konkurrence aspektet, vi kan træne i en højere sværhedsgrad end den findes i, ved prøver, jo bedre er vi stillet ved prøverne. Det er vidst ikke raketvidenskab, men det har været en kæmpe AHA oplevelse for mig! Jeg er ret sikker på at dette skifte i mit mindset gør en stor forskel for mig. I den seneste uge har jeg i mine træningspas med Noma haft fokus på denne konkurrence træning, i en del af hvert træningspas. Samtidig har jeg haft fokus på at bevæge mig i samme træningsmode udenfor banen, som på banen (særligt før banestart). Dette fokus gav pote i dag, hvor Noma og jeg var til prøve i Lyngby. Udover ovenstående tanker, gjorde jeg det (for Noma) helt skrækkelige, at kæle hende inden vi gik på banen, for at slippe en smule af hendes træningsmode-energi (læs: lidt for entusiastiske stjerne-sheltie-energi). De første 14 ud af 18 skilte gik vi uden et vov! Det var kun de sidste ca. 4 øvelser, der fik lidt ”vov” med på vejen! Jeg er simpelthen SÅ stolt! Jeg forsøger stadig at analysere hvad der skete ved de sidste 4 øvelser: Årsag? og forebyggelse? Men jeg tror en del af svaret kan findes i ovennævnte ”over” konkurrence træning. Jeg er stadig på udkig efter yderligere elementer til min mentale forberedelse, men jeg føler at vi pt. Er på rette spor <3 Jeg er så glad, stolt og rørt over det Noma og Viva gentagne gange leverer og lærer mig <3 Det er spændende hvad vi kan drive det til på sigt. Drømmene er helt sikkert store <3

29/4-2023

To fede dage😊

Torsdag og fredag har jeg været så heldig at være med på først et rally kursus og så et LP kursus hos Helle Sejer Damkjær. Der har simpelthen været den bedste stemning begge dage og jeg har modtaget flere gode guldkorn, som jeg er meget spændt på at arbejde videre med.

Jeg har længe haft svært ved at blive i boblen sammen med Viva når vi går rally baner. Hun synes det er svært og bliver hurtigt frustreret. Jeg har faktisk gået med overvejelser om, hvorvidt det ville give mening at forsøge at fuldføre en rallybane til en prøve. Eller om hun overhovedet skal til prøver foreløbigt, selvom hun er meldt til MANGE prøver allerede. Jeg har gået med overvejelser om, at tage en IB (ikke bestået) periode, hvor jeg ville belønne på banen til flere prøver. Men jeg har haft en murende fornemmelse af, at det ikke ville hjælpe på vores udfordringer. Hendes frustration handler om flere ting, er jeg sikker på, men en del af problemet er, at jeg kommer til at hænge fast i, at belønne for ofte i alle træningspas, for at forebygge at der kommer frustration. Tanken er jo fin nok, hvis der var udvikling i, hvor lang tid der går før frustrationen opstår. Det har dog ikke været min oplevelse, at noget som helst har flyttet sig i den rigtige retning, på det punkt, i meget lang tid. I torsdags indså jeg, at det jeg har belønnet, er hendes opbyggede frustration, selvom den ikke havde nået, at komme til udtryk som lyd. Så Helle foreslog at jeg gik MEGET LAAAANGSOMT på banen, da vi skulle træne helhed. Det forsøgte jeg og HOLD NU OP, det var interessant. Det gik langt bedre og Viva arbejdede roligt og fattet (efter Viva standard) i lang tid! Der kom en smule frustration i sidste del af banen, men jeg fik det reduceret ved at kæle hende lidt på brystet og lige inden mål, var der ro på og SÅ blev hun belønnet😊 Det føltes bare mirakuløst, når noget, der har været en stor udfordring, pludselig få en løsningsmulighed! Jeg er meget taknemlig for at Helle gav mig det! Jeg skal minde mig selv om disse oplevelser, når der er noget i træningen der kan føles næsten uløseligt. For de oplevelser har jeg haft flere gange tidligere, f.eks. af flere omgange med Nomas gø’en. Det er jo faktisk en af den slags øjeblikke, der er magiske <3 Det bliver interessant at se hvordan det kommer til at fungere og det bliver meget mærkeligt for mig at gå så langsomt. Over tid skal der lidt tempo på igen, men for nu, skal det være laaaangsomt. Jeg skal til prøve på Bjerggården for første gang på fredag og der skal den langsomme gang afprøves i prøvesammenhæng 😊

Noma var også med om torsdagen og var bare en stjerne <3 Jeg fik mulighed for at træne lidt forstyrrelses træning med hende og det er jo ALTID fedt! Og et lidt overset punkt med Noma, fordi jeg bare forventer, at hun er så fokuseret altid, men hun skal selvfølgelig også udfordres så hun kan blive ved med at være så dygtig! <3 Det minder mig om noget Christina sagde til min sidste tirsdags LP træning om, at vi bevæger os baglæns i træningen hvis vi ikke udfordres… det er også en sindssyg vigtig pointe <3

Fredag var der LP på programmet, så der var det kun Viva der deltog. Igen havde Helle nogle fede ideer og tanker til nogle øvelser der driller lidt. Bl.a. kom vi rigtig godt i gang med indkald med stop og fik trænet dirigeret apport, helt uden at Viva kørte for højt op i arrousal, SÅ fedt! Vi havde også lidt samtaler om syn på træningsteknikker i forhold til hvor ofte/hvornår man belønner. Jeg ser det ikke helt som Helle i alle henseender, men jeg har helt klart brug for hendes synspunkt om antallet af belønninger i visse øvelser, som modvægt til ”min måde”. Det at prioritere et fokus på helhedstræning hver uge, er særdeles vigtigt (også)! Særlig for en perfektionist som jeg selv. Der er ALTID detaljer, der kan finpudses (HELDIGVIS), men helheden, med enkelte ”svipsere” skal også være et mere fast inventar i mine træningsplaner.

Jeg har fået virkelig meget med til min træning med Viva og Noma. Jeg har også fået endnu mere stof til eftertanke i forhold til noget, der fylder mere og mere i min bevidsthed i træningen med min piger. Nemlig hvor stor en indflydelse den ”energi” vi har med os, i træningen betyder. Det var ikke noget Helle talte direkte om. Men hun talte lidt omkring det med at fejlmelde hunde, som en dårlig ting i de fleste tilfælde. Det er jeg meget enig i. Der skylder jeg også mine LP træningsmakkere Trine, Birgitte og Susanne meget for at få denne indsigt endnu mere under huden. Hvis de laver fejl, skal de hjælpes <3 Vores hunde gør ALTID det bedste de kan (lige som vi tobenede gør det). Det er vores ansvar at sætte dem op til succes… Hvis jeg kan holde min træning legende, sjov, kærlig og slippe den knugende fornemmelse, der kan opstå ved fejl (gø), så går det meget bedre. Tænk hvis man kunne lære den tilgang til alt her i livet. Jeg prøver, men det er virkelig svært. Jeg må også nævne Paul og de samtaler vi har haft omkring mentaltræning i forhold til prøver. Sætningen om ”Hvordan man altid kører hjem fra en prøve med armene over hovedet” og udfærdigelsen af de mål, som for mig bliver fyldt med hengivenhed til mine hunde og vores samarbejde… det er bare mere ”energi” i den HELT rigtige retning.

Med følelsen af ovenstående kunne Noma og jeg have en helt fantastisk træningssession i dag, for hun blev jo ”snydt” i går 😉 Jeg bliver igen slået lidt bagover af, hvor meget det kan give mig af glæde og lykke at træne med mine hunde og hvor meget man kan lære. Både sammen med andre og ”bare” sammen med mine hunde. Hvor heldig kan man være <3

(Jeg tænkte ikke lige på at tage billeder torsdag eller fredag, så her et stemningsbillede fra dagens træning med Noma <3 )

18/2-2023

Tab og vind med samme sind?

Hvad tænker du helt ærligt om den sætning? Selvom jeg er blevet meget bedre til at se bort fra resultatet på vinderrækkefølgen, må jeg blankt erkende, at jeg synes det er fedest at vinde 😉 At stå som nr. 1 er bare noget, der fylder mig med stolthed og glæde og det er mit ønske om at gøre det godt og på sigt at opnå ”at vinde”, der er min drivkraft for at træne målrettet og detalje orienteret med mine hunde. At der så altid kan være en eller flere, der bare gjorde det bedre på dagen, det er en anden sag og min primære ”konkurrence” er faktisk med mig selv. Det skal forstås på den måde, at min egen og mine hundes udvikling i træningen er mit mål. Så længe der er en positiv udvikling, er jeg glad! Så nærmer jeg mig målet. At vinde og stå nr. 1 på vinderskamlen er faktisk ”kun” krymmel på flødeskummen, men hvilken skøn krymmel det kan være! Da jeg vandt ÅH med Noma i rally ekspert var jeg bare SÅ ubeskriveligt glad! Og da var det helt sikkert en stor faktor i min glæde, at vi stod som nr. 1. Det var lettere at se bort fra dagens udfordringer den dag 😉

I dag har jeg været til LP prøve (lydighedsprøve) med Viva. Det var hendes første LP2 og for få uger siden overvejede jeg alvorligt, om jeg skulle melde fra, da hendes udvikling i træningen på det seneste har været svær. Hun har kørt så højt op i stress, særligt i løbeøvelserne, der er i LP, at det nærmest ikke gav mening at stille op. Men hjulpet af masser af træning, god undervisning og måske lidt hjælp af efterdønningerne af en løbetid (hun er en smule mere rolig), har træningen faktisk haft en meget flot progression over de sidste ca. 3 uger. Jeg valgte derfor at stille op og håbede at vi liiiiige kunne have det sidste held med. Jeg vil sige med det samme, at vores endelige points ikke er prangende efter dagens prøve, så heldet havde vi absolut ikke med os, men jeg kan stolt sige, at jeg er næsten helt ligeglad med de points😉! For Viva gjorde sig bare så umage!!!! Jeg er faktisk næsten rørt til tårer over det<3 Hun kørte ikke for højt op i stress, på trods af et par elementer ved prøven, hvor hun blev meget i tvivl om hvad hun skulle og tvivl om hvad hun skal er en meget potent stressudløser. Der er så mange øvelser jeg er MEGA stolt af! Her vil jeg fremhæve tre:

1. Hun løb ud i feltet UDEN at sige vov!
2. I stillingskift fik vi 0 points, da hun troede hun skulle løbe ud i feltet igen, så hun rejste sig og satte sig da øvelsen var sat i gang (det giver 0 points). Men da vi fortsatte med at udføre øvelsen, lavede hun skiftende HELT perfekt! Ikke en pote satte sig forkert, det var SÅ smukt!
3. Hun så simpelthen ikke keglen i ”rundt om kegle øvelsen”, så hun prøvede sig frem og gøede da hendes forsøg ikke var korrekte. Jeg afbrød øvelsen og tænkte kort om hun så ville lave fejl i den sidste øvelse pga. stress, men hun lavede den sidste øvelse SÅ fint! (næsesøg). Ja, ja, hun tabte pinden på vej ind og det trækker også points, men DET er vi i gang med at træne og jeg ved det kan ske pt. Men hun søgte perfekt, roligt og tog den rigtige pind.

Dette er bare tre eksempler. Hun lavede SÅ meget smukt arbejde og ja, hun lavede også flere fejl, men alle er nogle fejl, jeg kan træne videre på, så de på sigt ikke vil ske. Så i dag kan jeg næsten påstå at jeg ”tabte” med samme sind, som hvis vi ikke havde fået tre 0 points øvelser. Jeg er taknemlig for den læring, jeg har fået ved dagens prøve og er stolt over dommerens kommentar ved helhedsindtryk:

 ”Glad og arbejdsivrig hund som desværre har et par kiks på dagen. Meget professionelt fører arbejde. Ser lovende ud for fremtiden”

WOW en fed kommentar! DEN tager jeg med mig😊

Tusind tak for en FED prøve i Tølløse! Og tak til jer der vil læse med<3

12/1-2023

Et nyt år

Når et nyt år starter, kan det være oplagt at se tilbage på det forgangne år og gøre lidt status og se om der skal være justeringer. Jeg havde egentlig planer om at skrive en nytårsblog den 31/12, som bl.a. skulle ”fejre” mit første år som selvstændig hundetræner! Som (spoiler) har været HELT IGENNEM FANTASTISK! 😊 Der skete lige noget med vores bil på familiens nytårsferie i Norge og det kom så liiige til at fylde lidt meget. At mangle en bil i Trysil når man er to voksne, to børn og to hunde, er åbenbart en større udfordring end jeg kunne have gættet😉 Derfor kom der ikke et skriv den 31. december, men i stedet et skriv nu.

Det var virkelig en stor beslutning, der havde været længe undervejs, som blev taget i slutningen af 2021, om at jeg skulle blive hundetræner på fuldtid. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så har jeg ikke ombestemt mig et eneste øjeblik! Jeg er så taknemlig for mit ”arbejde”, som nu udelukkende er fyldt med fantastiske hundeførere og deres fantastiske hunde! Hvem havde troet, at der findes så fantastiske mennesker og hunde? At få lov at være med i mine kursisters ”hundetrænings-rejser”, at se hvordan de konstant rykker sig milevidt(!), hvordan de lytter og er åbne, hvordan de viser mig tillid (<3), at se og mærke forbindelsen imellem hund og fører og hvor meget hund og fører direkte påvirker hinanden…. Det er bare fantastisk, smukt, rørende og vanvittig spændende og sjovt! Til alle mine kursister:

Af hjertet tak for jer, altså VIRKELIG tak! Jeg kan ikke beskrive hvilken gave det er for mig, at I vælger at komme og træne hos mig! Jeg giver jer alt hvad jeg kan, men I skal vide at I giver mig ubeskriveligt meget igen <3

Over det seneste år, kan jeg også mærke, at jeg bliver mere og mere modig som hundetræner og tør at eksperimentere lidt ind imellem og finde på ”nye” vinkler på indlæringsmetoder, når dem jeg allerede har i værktøjskassen, ikke virker optimalt. Så sent som i dag, har jeg haft gang i nogle af disse små eksperimenter med mine skønne torsdagskursister og det var bare en fest! Særligt når vi så fandt præcis den lille detaljer, der kunne få os på helt rette kurs! Jo flere gange jeg får lov at undervise, jo flere små detaljer bliver jeg opmærksom på og jeg ELSKER det!!

Det seneste år har også fået min begejstring for rallysporten til at vokse eksponentielt! Bare imellem mig og jer, der læser dette, så var min primære motivation, for at tage rally uddannelsen, som overbygning på mine andre uddannelser, hovedsageligt hvalpekursister, der havde fortsat så længe på mine hold, at jeg måtte finde noget, jeg kunne lave med dem, som ikke ville træne LP (som jeg også underviste i). Det har taget om sig (!) og jeg er kæmpe fan af, både at dyrke rally med mine egne hunde og at have en masse skønne rally hold! Den udvikling, der har været i rally sporten, hvor alle kan være med i begynder men at præcist udførte øvelser, kan betale sig i de høje klasser, samt muligheden for at komme til nordisk mesterskab, taler meget til hundetrænings-nørden i mig. At se feltet i nordisk klasse den 7/1 fik mig også til at få fornemmelsen af, at andre ”nørder” er blevet inspireret af denne udvikling. Det er SÅ fedt!

I træningen med mine egne hunde har jeg også modtaget uvurderlig hjælp og sparring af fantastiske trænere <3 Min ugentlige træning hos Christina er ALTID fantastisk! Flere træninger hos Anja og Iben har været guld værd! Og kurserne med Bianca har været eminente! Anja takker jeg også tit i mit stille sind når jeg træner sammen med aller bedste Birgitte <3 Anja siger ofte: Hav en plan for din træning. Og DET sørger Birgitte og jeg faktisk altid for at have inden vi påbegynder et træningspas. Uden Birgitte havde jeg ikke været lige så god til at fastholde dette, for vi er begge jævnligt forbi Anja og holder hinanden oppe på at have en plan. Det gør os mere reflekterede over vores træning og giver den mere værdi. Både på læring og glæde.

I det kommende år vil jeg ikke lave mange justeringer, for jeg er SÅ glad for mit liv i alle dets aspekter. Jeg har den mest fantastiske familie og verdens bedste job<3

Udover at fortsætte med ”det samme” skal jeg I 2023 (i næste weekend!) i gang med en adfærdsuddannelse ved ”Hund og træning”. Det tager to år og jeg glæder mig til at høre guldkorn fra Karen og Christina og til alt det jeg skal lære og til at møde dem jeg skal lære dette sammen med😊 Jeg skal afholde mit første 2 dages kursus på skønne Bornholm! Det er SÅ stort for mig at være blevet inviteret til det! Og mon ikke det også kunne afprøves med et to dages kursus her på sjælland i 2023? 😉 Jeg glæder mig i hvert tilfælde til at se hvad året bringer!

Til sidst må jeg lige nævne weekendens prøver hvor Viva blev nr. 6 i Rally øvet i Årets hund og Noma blev nr. 1 i Rally ekspert! Det var bare stort at stå som nr. 1 der! Derudover klarede Noma det også forrygende ved landsholdkvalifikationerne😊 Tænk hvis nu vi faktisk kunne komme på landsholdet i år1?! DET er en stor drøm for mig, som jeg vil gøre hvad jeg kan for, går i opfyldelse. Dog skal jeg minde mig selv om, at det i min træning, der er vigtigst af alt, er den lykke følelse jeg får, når jeg træner hundene. Den lykkefølelse kommer ikke hvis jeg kun har resultater i tankerne. Jeg skal holde øje med mig selv og at jeg ikke lader mine ambitioner overhale den følelse. Den egentlige drøm må derfor være lykke og samhørighed <3

Jeg mærkede ambitionerne stikke til mig ved lørdagens prøver og det gav også udslag som gø fra Noma, hvilket gav mig en smule ondt i maven. Også når jeg ser videoerne efterfølgende. Men udover de svære øjeblikke var der flest smukke, hvor jeg kunne mærke min kærlighed til både Viva og Noma og et øjeblik måtte jeg faktisk tage mig selv i, at have lyst til at belønne hende lige der på banen for at gå SÅ smukt! Men ”nårh nej, det er jo prøve jeg helst ikke skal IB’es ved”😉 Så den belønning måtte lige vente!

Tak til 2022 og jeg glæder mig til at finde ud af hvad 2023 bringer!!!! 😊

7/11-2022

Sommerfugle effekten på Bornholm 😉

Denne weekend på Bornholm fik mig til at tænke på, da jeg for nogle år siden deltog på et par fantastiske ”Clicker expo’s” med mange fede foredrag og workshops, da de blev afholdt i Danmark. Den ene af de to expo’s blev afsluttet med et helt fantastisk foredrag af Ken Ramirez, som er en fantastisk dyre træner. Han fortalte om ”The butterfly effect”. Hvis man ikke har hørt udtrykket før, drejer det sig om hvordan man kan forestille sig, at en lille handling/begivenhed kan have en enorm effekt. Ken havde trænet sommerfugle til at flyve på signal (lyde). Det skulle bruges til en stor event hvor forskellige sommerfugle fløj over et stadion i kæmpe flokke. Det må have været et fantastisk syn! Man kan læse lidt om projektet her:

The Butterfly Project | Karen Pryor Clicker Training

I forbindelse med rallyprøverne kom sommerfugle på tale flere gange. Sommerfugle i maven, som man måske/måske ikke vil være foruden(?) Jeg er taknemlig for sommerfuglene (nervøsiteten) da jeg tror på, at de gør mig ekstra skarp til prøverne. Men alt med måde selvfølgelig. For mange ”sommerfugle” kan også skabe problemer, som kan give flere forskellige udfordringer såsom manglende fokus på den egentlige opgave. Jeg var afsted sammen med skønne Birgitte, som på morsomste måde, helt bogstaveligt, smed sine usynlige sommerfugle i skraldespanden inden hun skulle på banen om lørdagen😉. Jeg tænker der stadig var lidt af dem tilbage, da hun og Meyla gik en smuk bane!

Da jeg skulle på banen med Noma sad der så en ægte, levende sommerfugl på banen, tæt ved startskiltet og jeg kunne ikke lade vær’ med, at smile over sammenhængen med dem i maven… det var ret fint. Noma gik en helt forrygende bane som hun har gjort flere gange nu og den tur på banen med hende var bare så ubeskriveligt fantastisk. Jeg var nervøs, ja, men var fuldt til stede med hende og blev fuldstændig fyldt af min glæde, tillid og kærlighed til Noma og vores samarbejde imens vi gik banen… jeg var så lykkelig i det øjeblik. Der var vov i dæk i feltet og vov i frem og tilbage spring, som forventet, men ellers helt ro <3 Da jeg gik ud af banen havde jeg stadig roen og den bedste følelse og ville bare ønske jeg kunne fortsætte. Vi lavede et par øvelser med rolige belønninger og det føltes som den helt rette exit efter banen-DET skal jeg huske at gøre fremover. Det blev til 97 points (3 points fradrag for at hun først stoppede lidt før feltet) og en tredje plads. Viva var også dygtig om lørdagen og fik 96 points og en fjerde plads (3 points for en ommer hvor jeg var i tvivl om hun krydsede min bane bag mig i en tulipan og et points for at hun kort gik i ”stirre-imens hun stod stille” ved en vending). Med Viva havde jeg dog svært ved at komme ind i samhørigheden med hende, hvilket jeg har haft svært ved til rallyprøverne det sidste halve år nu. Jeg tror det er fordi hun stresser lidt op og det er virkelig noget jeg skal sætte ind på i min træning! Jeg har lagt en plan og jeg tror på det😊 Jeg havde ikke troet, at jeg skulle have en prøve med hende hvor vi ”fandt hinanden” som jeg ønsker det, lige med det samme, men det fik jeg faktisk til søndags prøven! Viva var nær ved 100 procent fokuseret på mig allerede fra opvarmningen, så da vi skulle ind på Lone Sommers smukke hjerte bane havde jeg fuldstændig tillid til hende. Perfekt start, perfekt (OG ROLIGT) spring som var øvelse 1, så ”UPS” blev hun ukoncentreret i øvelse to som vi måtte lave om. Da vi lavede den om, hoppede hun op ad/imod mig under udførelsen og jeg var i tvivl om det blev minus 13, men jeg kunne slippe det med det samme, for jeg kunne mærke at hun var tilbage derefter og hun gik bare gudesmukt<3 Min seje lille pige. Selv ved en dobbelt tysker tæt op ad væggen, holdt hun fokus helt på mig! Jeg var bare SÅ rørt og så stolt. Jeg følte det som om at vi faldt tilbage i ”hak” til den prøve. Jeg kan ikke forklare det bedre, men jeg er bare SÅ glad😊 øvelse to endte med kun at koste 4 points, så det blev igen til 96 points og igen en fjerde plads.

Noma leverede om søndagen igen en pragtpræstation på trods af, at jeg følte mig ekstra nervøs til hendes prøve ved de første ca. fire skilte. Men Noma håndterede mine nerver(sommerfugle-overflod) i stiv pote og jeg kunne fatte mig lidt undervejs. Jeg lavede absolut ingen håndsignaler i synkroner og springvand, jeg blev i tvivl undervejs i 8 tallet, om hvor mange gange jeg gik over midten, men jeg gik videre og slap det fuldstændig med det samme, inde på banen, så jeg kunne være helt og holdent i nuet<3 Så skønt!

I denne weekend har følelsen på banen, helt ægte, været af langt større betydning for mig end pointene og placeringerne. Jeg føler mig tættere på mit mentale mål om, at være i nuet, med mine hunde til prøver, end nogen sinde før. At slippe resultatjagten og kunne nyde følelsen på banen… Jeg er ikke blind for, at det mål er langt lettere for mig at opnå, når mine hunde er med mig i ”boblen” og på sigt er mit mål at kunne arbejde denne ro og samhørighed ind i vores samarbejde OGSÅ når det ikke går som ønsket. Jeg skal minde mig selv om at jeg elsker denne rejse når tingene i perioder er sværere. Jeg er ikke i tvivl om at sommerfugleeffekten allerede har sat positive spor hvad dette mål angår<3

For nu vil jeg nyde glæden og indtrykkene fra en fantastisk weekend på Bornholm i det bedste selskab med Birgitte og de andre rallyentusiaster til prøven. Birgitte tog mig og hundene med på nogle fantastisk smukke ture ved Dueodde og ved Kobbe å, WOW! Hundene nød det og særligt Viva gik ”amok” med løb og glæde i vandkanten på stranden. Vi fik også fantastisk mad på Svaneke Bryghus og takket være søsygepiller fra søde Pernille Thelin klarede jeg den gyngende tur hjem uden kvalme😉 Tak Birgitte for en fantastisk weekend og tak til kreds 8 og Lone Sommer for nogle skønne prøver!

Den 10/7 - 2022

I detaljen findes guldet

I sidste uge var jeg som tidligere nævnt, på kursus hos Bianca Eagerdog og der var virkelig mange guldkorn at hente og søde mennesker at dele dem med❤️ En sætning fra dag to brændte sig mere fast end andre, da det blev så tydeligt for mig hvor sandt det er (for mig), efter et træningspas med Noma. Det er egentlig basalt og noget man kunne tænke “ja, ja” om, som om det bare er en tilfældig sætning, der kunne slynges ud af enhver, der træner hund. Hun sagde at: “jo mere vi træner detaljer, jo gladere hund”… Jeg lagde mærke til den sætning og havde på en måde lyst til at have en mening om den, for ja, ja detaljetræning er helt genialt og når den udføres i et tempo (i forhold til kriterier), der passer til hund og fører og kan føles som balsam for sjælen🙏🏼 Men det kan en længere flydende fri ved fod også gøre eller et længere træningspas med fokus på helhed... Jeg har en del fokus på, at finde den gyldne vej til at træne helhed, bl.a. da jeg har et stort fokus på, at få gode oplevelser til prøver, som jo netop er den “færdige” helhed. Jeg har længe vidst, at det fokus har været en stor del af min udfordring i træningen med Noma. Jeg er for resultat fokuseret, på den korte bane. Men tilbage til træningspasset hos Bianca. Jeg trænede nogle detaljer med Noma, hvor fokus var på, at hun skulle lave nogle øvelser på rent verbalt signal. Det gik rigtig fint og efterfølgende var der mere tid i træningspasset. Derfor ville jeg forsøge at sætte nogle af de øvelser, vi netop havde  trænet, ind i en sammenhæng. Det var flere øvelser, som let kunne tricke hendes gø adfærd. Men der kom ingen, eller næsten ingen gø i det træningspas! Og lige der gik det op for mig, hvad detalje træningen også kan gøre. Ud over det åbenlyse, at det lærer både hund og fører, at få bedre styr på detaljer, som giver smukke øvelser til det færdige “billede”, så kan det også mindske frustration og tvivl. Dvs. at det i al fald er en mulighed, når man træner på præcis det rette niveau. Læreren i mig vil kalde det, at befinde sig i zonen for nærmeste udvikling. Der hvor det er lidt svært, men man kan opnå ny læring. Det kan bygge selvtillid og modstandskraft op og det er en kæmpe del af det Noma og jeg har brug for i vores samarbejde. Jeg har fået to nye fokuspunkter med Noma: at træne de fleste øvelser på rent verbal signal og at træne endnu mere detaljeorienteret. Det har givet mig flere geniale træningspas (og faktisk også en helt ok prøve sidste søndag)! Senest i fredags til endnu en skøn gang træning med Birgitte, hvor hendes gø endte med at fylde uendelig lidt og jeg begyndte at mærke en stor tro på, at det her godt kan blive det helt rigtige fokus i vores træning. Jeg er simpelthen så meget oppe og køre over det!;) Så det er selvfølgelig også gået ud over mine skønne rallykursister i denne uge, som alle har haft særlig stort fokus på detalje træning og det har bare været SÅ fedt! Sikke en uge❤️

Den 29/6 - 2022

Har du en plan?

Den seneste uges tid har stået på nogle helt fantastiske træningsstunder! Både på fede kurser og i den fedeste træning med min træningsmakker<3

Sidste onsdag var jeg på aftenkursus hos Anja med fokus på forstyrrelser. Det var selvfølgelig mega fedt og Anja spottede en lidt usmart måde jeg leverede mine belønninger på, hvor jeg får trukket Viva lidt ud af balance og sagde noget velkendt omkring at ligge en plan INDEN vi gik ud og trænede. Jeg fangede faktisk, flere gange, mig selv i at gå i gang uden at have lagt den plan, ups… men godt at jeg var makker med Birgitte som kunne hjælpe mig lidt på vej. Det var en fed aften med nogle rigtig gode input<3

Jeg mødtes med Birgitte igen i mandags for at træne Rally. Efter noget af en opdagelsesrejse for at finde et egnet sted nær Værløse vi kunne træne, kom vi i gang og jeg havde en klar aftale med mig selv om, at denne dag, skulle jeg huske det med planen😊 Det blev ikke en avanceret plan, men vi havde en. Vi skulle gå en rallybane og observere hinanden og give feedback. Viva var lidt rigeligt forstyrret af en dame der havde tilladt sig, at ligge sig på et tæppe, på græsset, så vi havde en fin forstyrrelse ”på” banen og hun fik masser af belønninger, for at arbejde trods den helt uskyldige men farlige dame. Viva er en sej lille arbejdsbi som dog stadig skal øve sig i, at snævre sit fokus ind på KUN mig, når vi træner😉 Vi har arbejdet med sidestep øvelsen, hvor jeg går imod hende og den fungerede godt. Desuden er hun begyndt at synes, at det er svært, at bakke i baneforløb og det gik også godt på banen, så der var flere fine elementer. Så skulle jeg træne med Noma. Vi har faktisk kunne træne i snart to uger nu! Hvilket er helt fantastisk! Jeg håber hendes helbred fortsætter den rette vej<3 Vores anti-gø træning er ikke blevet mindre svær efter en lang pause, men det positive i det, er måske, at det jeg gør, når vi træner, ikke forværrer hendes gø’en (måske). Første tur på banen gik ikke specielt godt. Der var klart en frustration hos Noma… Birgitte foreslog at jeg lavede alle øvelserne på rene verbale signaler. Det er ikke en fremmed tanke hos mig, meeeeen jeg har tænkt, at det godt kunne blive lidt for svært for Noma når hun kører op. Men lige der, i mandags, tænkte jeg alligevel, at det da var et forsøg værd, selvom hun jo slet ikke kan alle øvelserne på rent verbalt signal. Jeg testede nogle øvelser og det gik op for mig at jeg faktisk har verbale indlærte signaler til de fleste øvelser. F.eks. Hendes ”twist” og ”vend” kunne jeg jo teste i springvand og synkroner mm. Det skulle prøves på banen og det var nærmest lidt vildt så dygtig hun var<3 Jeg blev helt rørt og er så taknemlig for at Birgitte lige kunne skubbe mig lidt, til at se hvor dygtig min lille sorte ninja er<3 Der var lidt gø, men det var markant bedre. Jeg skal bestemt fortsætte med at træne sådan og forhåbentlig ende med at have det hele på rent verbal signal. Der er en masse detaljer vi skal i gang med og det er så fedt! Måske kan det, at hænderne kommer mere i ro være en del af løsningen på vores udfordring. Jeg håber!

I går var jeg så, så heldig at være med på kursus hos Bianca Eagerdog, arrangeret af Anja. Efter i mandags har jeg besluttet, at også Viva skal trænes mere specifikt i de verbale signaler i Rally, så det minder mere om vores LP træning. Jeg fik også i går endnu en smuk påmindelse om, hvor dygtige mine hunde er, for da jeg valgte at bruge et træningspas på sidelænsbevægelser med Viva (hvor jeg går imod hende), fik jeg på få minutter smukke sidebevægelser på rent verbal signal! Jeg indså, lige der, at jeg godt kan forvente endnu mere af mine fantastiske hunde og at jeg skal tro endnu mere på dem og hvad/hvor meget de kan lære! Den detalje træning jeg elsker så meget, den skal jeg dyrke endnu mere! Og så skal jeg øve mig i at ligge planer en smule mere detaljeret end jeg har gjort på det seneste, for så tror jeg på, at jeg får skubbet endnu mere til de ubeviste begrænsninger jeg måske ligger for mig selv og mine hunde.

I denne weekend skal både Viva og Noma til Rally prøve. Noma er ikke rigtig klar efter hendes sygdomspause, men vi tager afsted og ser hvad status er og sørger for at have det sjovt. Jeg har besluttet at lave en ret detaljeret plan hvor der også indgår en masse ”hvad gør jeg hvis…” som Bianca også talte om på kurset i går. Jeg skal heldigvis på Bianca kursus igen i morgen og satser på at Noma er frisk til at komme med😊 Efter det kursus ligger jeg en plan for begge hundene og så glæder jeg mig til at se om jeg havde overvejet alle ”hvad nu hvis’erne” 😉

Den 9/6-2022

Passion og udvikling

Den seneste uge har bestået af det, der stadig føles som ”The new normal” i mit erhverv som hundetræner, og jeg ELSKER det virkelig! Jeg har haft 10 ”almindelige” skønne undervisningstimer, to fantastiske enetimer og selvfølgelig forberedelse til min undervisning på ”jobbet” samt en rallyprøve, min sædvanlige tirsdags- og torsdags hold-træning med Viva hos Christina Ingerslev og Lea Nor samt lidt selvtræning med Viva og Noma.

Den udvikling jeg kan følge hos mine kursister, mine egne hunde og i mig selv over sådan en helt normal uge, kan være fuldstændig vild! Jeg har de bedste kursister! De lytter, prøver, spørger, træner der hjemme på det vi har talt om, og de rykker sig SÅ vildt meget! Jeg får så meget energi af at følge og være en del af hver enkelts rejse. Samtidig er det interessant hvordan hver og en har hver deres vej at gå. Vi talte kort om det i går på mit rally øvet hold. Hvordan der ikke findes én enkelt rigtig opskrift på at træne hund. Alle førere er forskellige og alle hunde er forskellige og når man er så heldig at have en hund, kan man lære mindst lige så meget af hunden, som den kan lære af os. Jeg tror på, at hver hund vi har i vores liv, kan lære os noget helt fantastisk, hvis vi er villige til at lytte og ind imellem flytte vores grænser. Bare i denne uge har flere af mine kursister skulle arbejde med at få deres hund enten op i energi eller ned. En vildt energisk hund kan f.eks. lære os noget om værdien i ro vise versa. Eller måske kan man opdage noget helt andet. Hundene reagerer også i høj grad på, hvad der foregår hos ejeren og jeg har oplevet på egen krop hvordan træningen af mine hunde, har kunne hjælpe mig med, at finde mere ro (work in progress😉 ). For nogen er det måske volapyk, for mig er det helt fantastisk<3

I går havde jeg en lille træningssession med Noma, som jeg håber er på vej tilbage, til at blive frisk igen efter en alt for lang periode med sygdom. Vores store udfordring i træningen er stress, som sætter gang i en masse gø’en. Jeg har i flere år vidst, at jeg er nød til at bidrage med ro, for at vores træning kunne fungere, og ”ro” er ikke min stærke side… Det var som om, at det på en ny måde, gik op for mig, at jeg skulle slippe tankerne om præstation samtidig med at jeg skulle være langsommere eller måske blødere i alt jeg gjorde, for at det kunne blive en god træning, og det blev bare en helt fantastisk session! Hun (vi) faldt nærmest helt ned og lavede en masse smukke øvelser, på trods af at hun næsten ikke har lavet noget de sidste måneder. Jeg har prøvet det før, det her med at få en dybere forståelse for vores udfordring og jeg er på ingen måde i mål. Det kommer jeg aldrig og det er nok er pointen😉 Der er hele tiden mulighed for udvikling og det er faktisk ret genialt! I dag skulle Noma og jeg have trænet igen, men desværre drillede maven hende igen i dag og Viva blev derfor udsat for lidt ekstra Rally træning, udover dagens LP træning. Sjovt nok har Viva også brug for ro fra min side af. Det føles lidt på en anden måde end med Noma, men jeg skal bevare ro, overblik og glæde/leg på samme tid, med hende, og jeg synes det er mega spændende og svært at finde den balance. Viva var selvfølgelig mega sej!

Det mix jeg har af fantastiske kursister og undervisere, skubber mig fremad og hen imod nye områder af tanker og ideer til min træning og undervisning. Jeg føler mig så utrolig heldig at kunne fylde mit liv med min passion og det er spændende hvor det fører hen til <3