Hunde Bloggen


Her kan du læse min blog om træningen med mine hunde, min undervisning og hvad der ellers dukker op af aha oplevelser og finurligheder i den forbindelse :)


Den 10/8-2022


Poteaftryk❤️

 

I min færden i “hundeverdenen” møder jeg utrolig mange fantastiske mennesker og hunde. Over de seneste måneder er der “dumpet” et par nye tættere fællesskaber op for mig, som har givet mulighed for fantastisk træning og sparring, hvor vi kan bidrage til hinandens udvikling og glæde i hundesporten. Jeg er utrolig taknemlig for disse personer, deres hunde og fællesskabet. Helt særligt er mit forholdvis nye træningsfællesskab med Birgitte Langvad, som jeg er kommet meget tæt på, både igennem fællesture til kurser og træning. Jeg kan nævne Rally Camp, LP Camp,  Bianca Eagerdog og Anja Christiansen, som vi har fulgtes på kurser hos og alle har været fyldt med inspiration! Denne inspiration har vi taget med i vores fælles selvtræning, hvor vi mødes så ofte som muligt, ligger planer og sparrer med hinanden og det er bare helt genialt❤️

Udover at have vundet en fantastisk veninde i Birgitte, er hendes hunde også i den grad krøbet under huden på mig. Jeg nåede ikke at se gamle  Bikkja så mange gange, inden hun for nylig måtte have fred, efter et langt og fantastisk godt hundeliv, som Birgitte har fortalt mig om. Men sød og smuk det var hun❤️ Men Birgittes to hunde Meyla (aka Vivas bedste legekammerat) og Tik har jeg set en hel del og de er bare begge to hunde med fantastiske personligheder! Så søde, smukke og dygtige så man kun kan imponeres. Tik har gjort stort indtryk på mig på mange måder og har virkelig forundret mig med hendes søde særheder. Et eksempel er at hun ofte ikke ville tage godbidder fra hånden! Det er da lidt af en nød at knække, men DEN NØD har Birgitte og Tik i den grad knækket og deres samarbejde er så smukt❤️ Eller det var det… for tirsdag morgen fik jeg pludselig den helt igennem skrækkelige besked at Tik ikke er her mere. Jeg græd for hende og for Birgitte… det gør jeg også nu imens jeg skriver dette… den lille hund har sat så stort et poteaftryk hos mig, på trods af at jeg ikke har kendt hende så længe… søde, søde Tik, for pokker det er uretfærdigt… Jeg er så trist…hun var en fantastisk lille sjæl og hun har været med til så mange af mine fantastiske øjeblikke, der allerede har været her i 2022. Et år hvor Noma også har skrantet og frygten for hvad det kunne ende med, har været tung at bære. Jeg minder mig selv om, at jeg skal være taknemlig for den tid jeg har med mine hunde og med de hunde jeg møder på min vej, som sniger sig ind i mit hjerte❤️ De giver os SÅ meget! Lærer os SÅ meget❤️ Beriger os med glæde, kærlighed og oplevelser… så tak Tik❤️ Tak for alt det du har givet🙏🏼 Jeg tør slet ikke tænke på hvor svært Birgitte, hendes mand og Meyla har det lige nu. Du bliver savnet helt ubeskriveligt og aldrig glemt❤️

 

❤️❤️❤️ Tik ❤️❤️❤️

17/10-2014 – 8/8-2022

 

Den 10/7 - 2022


I detaljen findes guldet

 

I sidste uge var jeg som tidligere nævnt, på kursus hos Bianca Eagerdog og der var virkelig mange guldkorn at hente og søde mennesker at dele dem med❤️ En sætning fra dag to brændte sig mere fast end andre, da det blev så tydeligt for mig hvor sandt det er (for mig), efter et træningspas med Noma. Det er egentlig basalt og noget man kunne tænke “ja, ja” om, som om det bare er en tilfældig sætning, der kunne slynges ud af enhver, der træner hund. Hun sagde at: “jo mere vi træner detaljer, jo gladere hund”… Jeg lagde mærke til den sætning og havde på en måde lyst til at have en mening om den, for ja, ja detaljetræning er helt genialt og når den udføres i et tempo (i forhold til kriterier), der passer til hund og fører og kan føles som balsam for sjælen🙏🏼 Men det kan en længere flydende fri ved fod også gøre eller et længere træningspas med fokus på helhed... Jeg har en del fokus på, at finde den gyldne vej til at træne helhed, bl.a. da jeg har et stort fokus på, at få gode oplevelser til prøver, som jo netop er den “færdige” helhed. Jeg har længe vidst, at det fokus har været en stor del af min udfordring i træningen med Noma. Jeg er for resultat fokuseret, på den korte bane. Men tilbage til træningspasset hos Bianca. Jeg trænede nogle detaljer med Noma, hvor fokus var på, at hun skulle lave nogle øvelser på rent verbalt signal. Det gik rigtig fint og efterfølgende var der mere tid i træningspasset. Derfor ville jeg forsøge at sætte nogle af de øvelser, vi netop havde  trænet, ind i en sammenhæng. Det var flere øvelser, som let kunne tricke hendes gø adfærd. Men der kom ingen, eller næsten ingen gø i det træningspas! Og lige der gik det op for mig, hvad detalje træningen også kan gøre. Ud over det åbenlyse, at det lærer både hund og fører, at få bedre styr på detaljer, som giver smukke øvelser til det færdige “billede”, så kan det også mindske frustration og tvivl. Dvs. at det i al fald er en mulighed, når man træner på præcis det rette niveau. Læreren i mig vil kalde det, at befinde sig i zonen for nærmeste udvikling. Der hvor det er lidt svært, men man kan opnå ny læring. Det kan bygge selvtillid og modstandskraft op og det er en kæmpe del af det Noma og jeg har brug for i vores samarbejde. Jeg har fået to nye fokuspunkter med Noma: at træne de fleste øvelser på rent verbal signal og at træne endnu mere detaljeorienteret. Det har givet mig flere geniale træningspas (og faktisk også en helt ok prøve sidste søndag)! Senest i fredags til endnu en skøn gang træning med Birgitte, hvor hendes gø endte med at fylde uendelig lidt og jeg begyndte at mærke en stor tro på, at det her godt kan blive det helt rigtige fokus i vores træning. Jeg er simpelthen så meget oppe og køre over det!;) Så det er selvfølgelig også gået ud over mine skønne rallykursister i denne uge, som alle har haft særlig stort fokus på detalje træning og det har bare været SÅ fedt! Sikke en uge❤️

Den 29/6 - 2022


Har du en plan?

Den seneste uges tid har stået på nogle helt fantastiske træningsstunder! Både på fede kurser og i den fedeste træning med min træningsmakker<3

Sidste onsdag var jeg på aftenkursus hos Anja med fokus på forstyrrelser. Det var selvfølgelig mega fedt og Anja spottede en lidt usmart måde jeg leverede mine belønninger på, hvor jeg får trukket Viva lidt ud af balance og sagde noget velkendt omkring at ligge en plan INDEN vi gik ud og trænede. Jeg fangede faktisk, flere gange, mig selv i at gå i gang uden at have lagt den plan, ups… men godt at jeg var makker med Birgitte som kunne hjælpe mig lidt på vej. Det var en fed aften med nogle rigtig gode input<3

Jeg mødtes med Birgitte igen i mandags for at træne Rally. Efter noget af en opdagelsesrejse for at finde et egnet sted nær Værløse vi kunne træne, kom vi i gang og jeg havde en klar aftale med mig selv om, at denne dag, skulle jeg huske det med planen😊 Det blev ikke en avanceret plan, men vi havde en. Vi skulle gå en rallybane og observere hinanden og give feedback. Viva var lidt rigeligt forstyrret af en dame der havde tilladt sig, at ligge sig på et tæppe, på græsset, så vi havde en fin forstyrrelse ”på” banen og hun fik masser af belønninger, for at arbejde trods den helt uskyldige men farlige dame. Viva er en sej lille arbejdsbi som dog stadig skal øve sig i, at snævre sit fokus ind på KUN mig, når vi træner😉 Vi har arbejdet med sidestep øvelsen, hvor jeg går imod hende og den fungerede godt. Desuden er hun begyndt at synes, at det er svært, at bakke i baneforløb og det gik også godt på banen, så der var flere fine elementer. Så skulle jeg træne med Noma. Vi har faktisk kunne træne i snart to uger nu! Hvilket er helt fantastisk! Jeg håber hendes helbred fortsætter den rette vej<3 Vores anti-gø træning er ikke blevet mindre svær efter en lang pause, men det positive i det, er måske, at det jeg gør, når vi træner, ikke forværrer hendes gø’en (måske). Første tur på banen gik ikke specielt godt. Der var klart en frustration hos Noma… Birgitte foreslog at jeg lavede alle øvelserne på rene verbale signaler. Det er ikke en fremmed tanke hos mig, meeeeen jeg har tænkt, at det godt kunne blive lidt for svært for Noma når hun kører op. Men lige der, i mandags, tænkte jeg alligevel, at det da var et forsøg værd, selvom hun jo slet ikke kan alle øvelserne på rent verbalt signal. Jeg testede nogle øvelser og det gik op for mig at jeg faktisk har verbale indlærte signaler til de fleste øvelser. F.eks. Hendes ”twist” og ”vend” kunne jeg jo teste i springvand og synkroner mm. Det skulle prøves på banen og det var nærmest lidt vildt så dygtig hun var<3 Jeg blev helt rørt og er så taknemlig for at Birgitte lige kunne skubbe mig lidt, til at se hvor dygtig min lille sorte ninja er<3 Der var lidt gø, men det var markant bedre. Jeg skal bestemt fortsætte med at træne sådan og forhåbentlig ende med at have det hele på rent verbal signal. Der er en masse detaljer vi skal i gang med og det er så fedt! Måske kan det, at hænderne kommer mere i ro være en del af løsningen på vores udfordring. Jeg håber!

I går var jeg så, så heldig at være med på kursus hos Bianca Eagerdog, arrangeret af Anja. Efter i mandags har jeg besluttet, at også Viva skal trænes mere specifikt i de verbale signaler i Rally, så det minder mere om vores LP træning. Jeg fik også i går endnu en smuk påmindelse om, hvor dygtige mine hunde er, for da jeg valgte at bruge et træningspas på sidelænsbevægelser med Viva (hvor jeg går imod hende), fik jeg på få minutter smukke sidebevægelser på rent verbal signal! Jeg indså, lige der, at jeg godt kan forvente endnu mere af mine fantastiske hunde og at jeg skal tro endnu mere på dem og hvad/hvor meget de kan lære! Den detalje træning jeg elsker så meget, den skal jeg dyrke endnu mere! Og så skal jeg øve mig i at ligge planer en smule mere detaljeret end jeg har gjort på det seneste, for så tror jeg på, at jeg får skubbet endnu mere til de ubeviste begrænsninger jeg måske ligger for mig selv og mine hunde.

I denne weekend skal både Viva og Noma til Rally prøve. Noma er ikke rigtig klar efter hendes sygdomspause, men vi tager afsted og ser hvad status er og sørger for at have det sjovt. Jeg har besluttet at lave en ret detaljeret plan hvor der også indgår en masse ”hvad gør jeg hvis…” som Bianca også talte om på kurset i går. Jeg skal heldigvis på Bianca kursus igen i morgen og satser på at Noma er frisk til at komme med😊 Efter det kursus ligger jeg en plan for begge hundene og så glæder jeg mig til at se om jeg havde overvejet alle ”hvad nu hvis’erne” 😉

Den 9/6-2022

Passion og udvikling

Den seneste uge har bestået af det, der stadig føles som ”The new normal” i mit erhverv som hundetræner, og jeg ELSKER det virkelig! Jeg har haft 10 ”almindelige” skønne undervisningstimer, to fantastiske enetimer og selvfølgelig forberedelse til min undervisning på ”jobbet” samt en rallyprøve, min sædvanlige tirsdags- og torsdags hold-træning med Viva hos Christina Ingerslev og Lea Nor samt lidt selvtræning med Viva og Noma.

Den udvikling jeg kan følge hos mine kursister, mine egne hunde og i mig selv over sådan en helt normal uge, kan være fuldstændig vild! Jeg har de bedste kursister! De lytter, prøver, spørger, træner der hjemme på det vi har talt om, og de rykker sig SÅ vildt meget! Jeg får så meget energi af at følge og være en del af hver enkelts rejse. Samtidig er det interessant hvordan hver og en har hver deres vej at gå. Vi talte kort om det i går på mit rally øvet hold. Hvordan der ikke findes én enkelt rigtig opskrift på at træne hund. Alle førere er forskellige og alle hunde er forskellige og når man er så heldig at have en hund, kan man lære mindst lige så meget af hunden, som den kan lære af os. Jeg tror på, at hver hund vi har i vores liv, kan lære os noget helt fantastisk, hvis vi er villige til at lytte og ind imellem flytte vores grænser. Bare i denne uge har flere af mine kursister skulle arbejde med at få deres hund enten op i energi eller ned. En vildt energisk hund kan f.eks. lære os noget om værdien i ro vise versa. Eller måske kan man opdage noget helt andet. Hundene reagerer også i høj grad på, hvad der foregår hos ejeren og jeg har oplevet på egen krop hvordan træningen af mine hunde, har kunne hjælpe mig med, at finde mere ro (work in progress😉 ). For nogen er det måske volapyk, for mig er det helt fantastisk<3

I går havde jeg en lille træningssession med Noma, som jeg håber er på vej tilbage, til at blive frisk igen efter en alt for lang periode med sygdom. Vores store udfordring i træningen er stress, som sætter gang i en masse gø’en. Jeg har i flere år vidst, at jeg er nød til at bidrage med ro, for at vores træning kunne fungere, og ”ro” er ikke min stærke side… Det var som om, at det på en ny måde, gik op for mig, at jeg skulle slippe tankerne om præstation samtidig med at jeg skulle være langsommere eller måske blødere i alt jeg gjorde, for at det kunne blive en god træning, og det blev bare en helt fantastisk session! Hun (vi) faldt nærmest helt ned og lavede en masse smukke øvelser, på trods af at hun næsten ikke har lavet noget de sidste måneder. Jeg har prøvet det før, det her med at få en dybere forståelse for vores udfordring og jeg er på ingen måde i mål. Det kommer jeg aldrig og det er nok er pointen😉 Der er hele tiden mulighed for udvikling og det er faktisk ret genialt! I dag skulle Noma og jeg have trænet igen, men desværre drillede maven hende igen i dag og Viva blev derfor udsat for lidt ekstra Rally træning, udover dagens LP træning. Sjovt nok har Viva også brug for ro fra min side af. Det føles lidt på en anden måde end med Noma, men jeg skal bevare ro, overblik og glæde/leg på samme tid, med hende, og jeg synes det er mega spændende og svært at finde den balance. Viva var selvfølgelig mega sej!

Det mix jeg har af fantastiske kursister og undervisere, skubber mig fremad og hen imod nye områder af tanker og ideer til min træning og undervisning. Jeg føler mig så utrolig heldig at kunne fylde mit liv med min passion og det er spændende hvor det fører hen til <3

Den 5/6-2022

Hvorfor går vi til prøver?

Det spørgsmål findes der vidst utalige svar på alt efter hvem og hvornår man spørger. Jeg har flere grunde til det! Prøver i kalenderen motiverer mig til, at være målrettet i min træning. De øvelser, der ikke fungerer godt nok, skal finpudses og prioriteres og målet er, at det hele en dag kan gå fuldstændig op i en højere enhed på en hel rally bane eller i et helt lydighedsprogram. De øjeblikke hvor jeg føler det som om, at jeg næsten er et med min hund; kommunikationen imellem os er krystalklar og hvor jeg er tryg og faktisk lykkelig… det er SÅ stort at føle og er ikke helt til at beskrive. Nogle vil måske kalde det at være i ”boblen”. Jeg føler det som en rørende samhørighed og kommunikation imellem mine fantastiske hunde og jeg selv, som er af dyb betydning for mig. Nerverne til en prøve gør mig nok lidt ekstra præcis, fokuseret og tilstede i nuet og derfor kan jeg i nogle sammenhænge få lettere adgang til denne følelse af samhørighed. I de tilfælde er det jo HELT FANTASTISK at gå til prøver! Prøverne i Birkende for nogle uger siden var det største jeg til dato har oplevet i den sammenhæng!😊

Der findes dog også en anden grund til, at jeg går til prøver, som er den grund, der kan spænde ben for mig, både i forbindelse med hundetræning og i livet generelt. En higen efter anerkendelse og bekræftelse… Det er ikke helt rart at skrive, fordi det jo er ret så utjekket, at ønske andres anerkendelse, i stedet for at stå sikkert i sig selv og hvile i det arbejde og den glæde, jeg har sammen med mine hunde. Men samtidig er det virkelig bare et ud af utalige eksempler på, at hundetræning for mig, er langt mere, end at træne øvelser med mine hunde. For mig betyder træningen og prøvedeltagelsen, at jeg skubber mig selv ud til kanten og mærker hvad der egentlig er det vigtige. Når jeg tænker på følelsen af samhørighed eller følelsen af anerkendelse, kan jeg tydeligt mærke glæden ved begge, men følelsen af samhørighed er så betydningsfuld, at den er klart vigtigst for mig. Jeg vil gerne nå til et sted, hvor den følelse er det eneste, der er af vigtig betydning… jeg øver mig!

Igår havde jeg endnu en mulighed for at øve dette, da jeg var til en rally prøve med Viva i Vipperød, med søde Liv som dommer. Viva var lidt ukoncentreret i opvarmningen, men lidt Lillebror-ost, som skulle jages lidt inden vi skulle på banen, hjalp lidt på skarpheden😉 Jeg var meget tilfreds med vores start! ”Stop-stå-gå rundt, dobbelt tysker og ottetallet” som var de tre første øvelser. I dem var vi tilstede sammen selvom Viva synes det var lidt svært ikke at se sig lidt omkring. Viva lavede nogle fine øvelser med elementer af det blændende fokus, som hun kan have når hun er bedst<3 hun mistede kort fokus i fjerde øvelse, men kom fint tilbage igen i to øvelser mere, men mistede så en smule fokus inden bakkeøvelsen, som vi lavede om pga. fejl. Hun udførte bakke øvelsen ok bagefter, men begyndte at gø og jeg spændte op og kom i ”præstationsmode” og tænkte ”nu skal vi igennem den her bane-kom nu Viva! Hold nu bøtte”. Vi kom igennem banen med i alt 7 points i fratræk for gø, 3 point for hendes meget langsomme reaktion i øvelse 4 og 3 point for en ommer i bakke. Det blev til 87 point og en 4. plads. Gø fratrækkene er dem der gør "ondt". De andre fratræk handler om rutine og Vivas modenhed. Jeg har lagt hovedet i blød om hvordan jeg skal arbejde med hendes gø’en, som er opstået efter 3. løbetid. For uanset om hun udfører flere øvelser helt ok imens hun gør, så kan jeg ikke mærke samhørighed når der er gø, da det skaber larm i det, der ellers kan være smukt. Samtidig er det jo også Vivas måde, at fortælle mig, at det er (for) svært… Kun en ting er sikkert og det er, at der skal ligges mere fokuseret helhedstræning af Rallybaner ind de næste uger, men jeg er meget i tvivl om, om det bør have andre ”konsekvenser” til prøver... Måske jeg skal belønne hende på banerne og tage de IB'er (ikke bestået) som det giver. Jeg tror ikke, jeg er klar til at give slip på håbet om DM eller Årets hund, til fordel for at afbryde i en gø seance... endnu... Men det er ikke rigtig fair over for Viva og det er meget kortsigtet tænkning af mig, at holde fast i håbet om deltagelse til DM og ÅH (ønsket om anerkendelse)… Jeg diskuterer videre med mig selv, men uanset hvad er jeg dybt taknemlig for alt det jeg kan lære ved at gå til prøver! Også at tilgive mig selv for at komme til at gå i præstationsmode når det sker.

Den 23/5-2022

Man kan da ikke andet end at elske det <3


Da familien og jeg skulle afsted til Løkken kunne jeg liiiiige lave et pitstop på vejen, så I går gik turen til Birkende hvor Viva skulle op i LP1 og Rally øvet. Vækkeuret ringede kl. 5.15 og vi landede i Birkende kl. 8.20. Både LP1 og Rally havde banegennemgang kl. 9, så der var lige et puslespil, der skulle gå op og jeg fik et par gode løbeture frem og tilbage imellem banerne😉 Jeg var start nr. 3 i LP og havde derfor besluttet, at jeg måtte lave en ultrakort banegennemgang i Rally efter LP gennemgangen, så jeg kunne nå at varme Viva lidt op. Normalt går jeg rally banen i al den tid der gives, så det blev et spændende eksperiment.

Efter jeg havde gået Ibens fede rallybane 2,5 gang igennem, løb jeg i retning af LP ringen og så at de allerede var godt i gang med start nr. 1. Så jeg måtte løbe til bilen og fik stresset mig selv lidt op over, at jeg ikke ville nå særlig meget opvarmning. Da Viva kom ud af bilen, forsøgte jeg mig lige med en stå under gang, som er en af de øvelser Viva ind imellem synes skal være sit under gang. Hun var ufokuseret og startede med at lave en sit i stedet for stå. Det var jo ikke så overraskende, da hun havde en fører med sig med hovedet lidt under armen. Note til selv: Øv dig i ikke at stresse op! Det gælder i øvrigt både i hundetræning og generelt, det bliver aldrig godt. Når Noma forhåbentlig bliver klar til træning og prøver igen, kan jeg få trænet mig selv i at bevare roen med flere prøver i gang 😉 Jeg fik gik hen til LP ringen og fik måske 5 minutters opvarmning med lidt apport, stillingsskift og lineføring. På Rallycampen sidste weekend trænede jeg blandt mange andre fede ting på venstre vendinger i løb hos Bianca Eagerdog og det var lige en del af min opvarmning. Det gav så meget pote! For i lineføringen lavede Viva den smukkeste venstre vending i løb! Jeg havde bare lyst til at bryde ud i jubel og Bianca ville måske sige at jeg skulle have gjort det selvom det var en prøve😉 Den seje stjerne hund <3 Resten af prøven klarede hun også bare helt fantastisk! Hun lavede sin smukke stå under gang og et fantastisk stillingsskift bare for at nævne et par eksempler. Men i det hele taget havde jeg bare en fantastisk forbindelse til hende hele vejen og jeg var helt høj da jeg forlod banen, hvor der også sad et par tilskuere jeg ikke kender og klappede og roste os til skyerne-skønne mennesker vi har i hundesporten😊  Mine fokuspunkter til min videre træning er fortsat at have fokus på vendingerne og at hun overdrejer lidt i plads positionen ind imellem og det kostede et par halve points og apporten holdt hun ikke fast nok, så det skal vi lige have fokus på. Men en feeed prøve med søde Brian Esbensen som dommer! Det er næsten fire år siden at jeg gik til LP med Noma til en prøve hos Brian og jeg har savnet det SÅ meget! Jeg følte mig så meget velkommen og hjemme på ”hans” bane. I kan se kritikken herunder, men vi fik 194 points ud af 200 mulige og endte på en 2. plads efter den sejeste Yorkshire terrier og dens søde ejer, som var en af de to der havde klappet og rost mig ud af banen <3

 

Så var det hen til rallybanen og følge med i hvor langt der var til min tur. Det var lidt svært at afgøre da jeg ikke havde været med til lineup, men der var flere søde rallydeltagere til at gætte med mig😉 Jeg varmede minimalt op med Viva og kunne mærke at hun bare var klar, men en smule ”træt”, så jeg tænkte det var fint med et par få øvelser inden vi skulle på, så vi hyggede os bare i skyggen imens vi ventede. Iben var dommer og jeg kunne nyde at se hendes entusiasme efter hver banegennemgang og grundige feedback efterfølgende. Vi kom på som de sidste og Iben havde lavet en fed bane med et par indlagte udfordringer, f.eks. en synkron højre om, lige ved et spring, som hundene to skilte forinden havde skulle springe. Den største udfordring for mig og Viva forventede jeg dog ville blive skilt 12 og 13, som var cirkel i gang om fører efterfulgt af springet. Det er begge to øvelser der sætter fut i Viva😊 Viva var i det helt perfekte mode på størstedelen af den bane! Hun blev forstyrret et par gange undervejs, men var hurtigt tilbage hos mig. Jeg følte mig helt tryg i øvelserne med hende indtil der kom et par vov i øvelse 12 (som forventet). Hun kørte lidt op i gear, men hun blev hos mig og arbejdede stadig smukt. Hold nu k… en fed følelse det var. Vi fik 98 point og en 2. plads.

Alt i alt var det to prøver, der var noget nær perfekte i forhold til der vi er i vores træning pt. Jeg sidder tilbage med stolthed og glæde over alle de søde mennesker, man kan dele sin prøve med på dagen, endda nogen man ikke kender.

En ekstra bonus var at støde på en af mine søde nye kursister, Lone, som allerede havde taget så meget med fra vores første træning i torsdags og fortalte at det allerede virkede så godt for hende med de ting vi havde talt om! Man kan da ikke andet end elske det <3   SIKKE EN FED SØNDAG!


Nu vil jeg nyde nogle dage i Løkken med min skønne familie<3



Den 21/5-2022

De bedste lærermestrer


I januar måned tog jeg springet ud af mit lærerjob, for at blive fuldtids hundetræner og det er det bedste valg jeg kunne have truffet! At fylde mit liv endnu mere med hunde og undervisning af deres skønne ejere, føles så rigtigt og fyldt med glæde og nysgerrighed at jeg ind imellem er ved at boble over af glæde.


Min rejse imod at blive hundetræner har været fyldt med så mange vilde, lykkelige, smertefulde, spændende og lærerige bump på vejen, at jeg har lyst til at dele mine oplevelser, derfor er denne blog nu en realitet.


I dette indlæg har jeg lyst til at fortælle om dyrene i mit liv, da det føles som begyndelsen på resten af mit liv😉


Jeg har haft en stor passion for dyr siden… så længe jeg kan huske tilbage. Som barn drømte jeg om at få en hund, men lykkedes ikke med at få en, på trods af endeløse plageseancer, som ellers må have været meget overbevisende. På min 10 års fødselsdag lykkedes det dog næsten. Jeg fik ENDELIG lov til at få et pelsdyr, hvilket var en lille kanin ”Skipper”, som endte med at løbe frit rundt i hele vores hus det meste af dagen, have en kattebakke som toilet og lystrede når vi kaldte på ham. Dengang var det den lykkeligste dag i mit liv, da jeg fik Skipper. Han var min øjesten <3

( Bonus info: først blev Skipper døbt Snehvide, da han egentlig skulle være en hun, men deeeeet var han så ikke😉 )


Da jeg som 17 årig flyttede hjemmefra, gik der ikke længe før jeg fik min første hund. Valget faldt på en langhåret dværg gravhund, Neo <3 Neo var alt jeg havde drømt om og vores bånd sammen, var uendeligt stærkt. Hun var der altid fuldt ud for mig, i en ekstrem turbulent tid i mit liv. Når jeg havde det sværest, kunne jeg blot se hende i øjnene og blive fyldt med kærlighed og hengivenhed til den lille, seje hund og hun kunne give mig styrken, til at tage en dag mere. Jeg bær hende for altid med mig i hjertet<3.

Jeg gik ikke til træning med Neo før hun blev ca. 7 år og jeg fik lyst til at prøve at gå til agility. Ja, du læste rigtigt, agility med en gravhund.

Vi skulle dog starte til hverdagslydighed før vi kunne få lov at starte på agility holdet og her kom det tydeligt til udtryk, at Neo havde levet i en lille boble med mig. Hun var bange for alle de andre hunde og endte faktisk med at løbe ind i en container med agilityredskaber, for at gemme sig til vores første træning. Det var skrækkeligt for hende og jeg husker ikke så meget andet fra den første træningsgang, men noget godt må være sket, for vi kom igen ugen efter og Neo voksede så hurtigt med opgaven! Hun kom hurtigt til at ELSKE vores ture til træning og gøede og peb af glæde, når bilen drejede ned mod træningspladsen! Hendes selvtillid voksede eksponentielt og jeg indså hvilken gave det var til os begge, at vi nu kunne ”arbejde” sammen og kommunikere på et andet plan igennem vores træning. Det var ubeskriveligt! Her kan I se Neo i fuld sving på agility banen.

Neo begyndte også at prøve lidt rally træning og var til to Rally begynder prøver i 2010, som hun klarede meget fint. Hun fik dog lidt vrøvl med ryggen så vi måtte skære meget ned på træningstiden. Som tiden gik, blev jeg ubemærket bidt af ”The training bug” som den dygtige etholog Karolina Westlund ville kalde det. Jeg valgte derfor at få endnu en lille langhåret gravhund, jeg kunne træne med. Jeg fik Freya i 2009 og trænede med hende fra hun var hvalp.

Vi trænede også Rally og Freya blev både RBM og RØM (Rally begynder og øvet mester), men efter en, af dyrlægen anbefalet, sterilisation, blev Freya gradvist mere usikker, så snart hun forlod sin egen matrikel og jeg måtte indse, at prøver og træning andre steder end hjemme, ikke kunne lade sig gøre mere på hendes præmisser. 


I 2013 mistede jeg Neo og det var en kæmpe sorg for mig. Der gik et lille år før jeg kunne mærke trangen til, at få en hund jeg kunne træne med igen og jeg undersøgte hvilke mindre racer, der kunne være interessante for mig, hvis det skulle være en anden race end min gravhund, som kunne egne sig bedre til agility som på det tidspunkt trak mest i mig. Valget faldt på, at det skulle være en sheltie og det endte med at jeg fik Noma i foråret 2014.

Jeg havde store planer og drømme for hvad vi to skulle lave sammen og jeg startede til hvalpetræning, hos Merete Marx Stenaa. Det var til teoriaftenen på dette hold, at jeg blev introduceret til klikker træning på en måde, så jeg blev overbevist om, at den der ”mærkelige” klikker, vidst kunne et eller andet smart. Jeg indså fordelen ved et markør signal før en belønning, da Merete tålmodigt besvarede mine spørgsmål om, hvorfor det var smartere end blot at sige ”dygtig” før en godbid. Af hjertet tak for det Merete!


Noma skulle egentlig have været agility hund, men da hun som unghund slet ikke kunne være i sin egen krop, når andre hunde løb på en agilitybane, måtte jeg finde på noget andet. Valget faldt på LP (konkurrencelydighed) da Noma var vanvittig skarp og præcis i det hun lærte. Hun var en stjerne uden lige og kunne allerede LP1 øvelserne til UG før hun blev 1 år. Men pludselig brød det hele sammen. Noma begyndte fra den ene dag til den anden med at stille sig op og gø af mig til træning. Hun kunne pludselig INTET! Jeg tror simpelthen hendes lille dygtige, pligtopfyldende hjerne brændte sammen. Vi kunne slet ikke træne sammen! Heldigvis kunne Merete anbefale Christina Ingerslev til at hjælpe mig og jeg fik heldigvis en aftale med Christina ret hurtigt. Christina fik mig i gang med at træne ro på tæppe med Noma og tæppet skulle bruges som pause sted hver gang hun gøede. Det var svært, men jeg begyndte så småt at kunne træne med Noma igen. Det blev også det første møde med en af de mest kompetente hundetrænere jeg kender. Christina har en nærmest uudtømmelig viden om hundetræning og adfærd og jeg er meget taknemlig for at træne hos hende hver uge, som jeg nu gør med Viva, det seneste skud på hunde-stammen😉 Der er så meget mere at fortælle om min rejse med Noma. Min læremester. Med hende har jeg lært så meget om hundetræning, at jeg næsten ikke kan tro, at der kun er gået 8 år med hende. Men rent personligt har hun også været mit spejl. Hun har skubbet mig og tvunget mig i en retning, så jeg har været nød til at lære mig selv bedre at kende og for det er jeg hende uendeligt taknemlig. Hun er på mange måder min guide igennem livet og lærer mig så mange ting om mig selv og verden, som jeg virkelig har brug for at lære. Måske det bliver uddybet i et senere blog indlæg…


Jeg kan selvfølgelig ikke afslutte dette indlæg uden at nævne Viva. Viva er min lille power pige på to år. Hun har haft fordelen af mine erfaringer med Noma og det første hun lærte var derfor "ro på tæppe". Men når det er sagt er Viva selvfølgelig også en HELT anden personlighed end Noma, så intet er ens med de to! Viva har også allerede lært mig MEGET! På hendes helt egen vanvittige måde, har hun tvunget mig til at lære meget mere om hundeadfærd og motivation til træning.

Viva startede med at være meget flyvsk i sit fokus når vi trænede, så jeg havde faktisk tænkt, at hun nok ikke ville komme til at træne LP eller Rally, da hun var for optaget af miljøet omkring hende. MEN jeg skal da lige love for, at hun har modbevist den tanke. Da hun havde rundet 1 år, begyndte nogle brikker at falde på plads og jeg kunne mærke, at hun kunne koncentrere sig om mig i længere og længere tid. Vi begyndte derfor at træne rally og sidste efterår også LP. Hun har en vanvittig udstråling når vi går fri ved fod og der findes bare ikke en bedre følelse end når hun stritter med benene og ser på mig <3. Jeg har utrolig store drømme og ambitioner om hvad vi kan drive det til. Uanset hvad, så ELSKER jeg at træne med mine hunde og opleve andre hundetosser som jeg selv, til træning, prøver og kurser mm.


En af mine skønne kursister, Paul Lysholdt var så sød at give mig et kærligt puf, til at få startet denne blog samt ideer til, hvad jeg kunne starte den med. Så tusind tak for det Paul, for det har været så skønt at drive ned af memory-lane! Resten af dine ideer kommer helt sikkert med i nogle af mine følgende indlæg😊


Tusind tak til jer der har haft lyst til at læse med <3