Her kan du læse min blog om træningen med mine hunde, min undervisning og hvad der ellers dukker op af aha oplevelser og finurligheder i den forbindelse :)
7/10-2023
I dag har jeg været til rally prøve i Hvalsø med Viva <3 Beslutningen om at belønne på banen var taget på forhånd og var endnu lettere at holde fast i, da Viva desværre døjer med en muskelskade i psoas pt. Hun er blevet holdt i ro i forbindelse med skaden, men da det nærmest er dyremishandling ikke at træne hende, er jeg i denne uge gået lidt i gang med at træne hende forsigtigt, under hensyntagen til skaden og under kyndig vejledning fra min dygtige dyrlæge og ven Birgitte Langvad <3
Jeg arbejder fokuseret med at sætte mål til prøverne, som ikke handler om points og placeringer. Jeg tror på ”projektet” og er efterhånden også blevet god til at sætte målene, men jeg synes stadig, det er svært at give slip på præstations-ønsket. Jeg prøver at se det store billede, og ved at min nuværende og fortsatte stime af selvvalgte IB’er, er det rigtige for os lige nu, så jeg føler mig godt på vej. Prøve situationen skal ligne træning meget mere end den har gjort hidtil og jeg er i gang med processen, men kors det er svært ind imellem!
Mine vigtigste mål for prøven med Viva i dag var:
De to mål blev til fulde opnået i dag og Viva lavede kun smukke øvelser!
Jeg fik belønnet hende efter første skilt og vidst nok to gange mere på banen, desværre har jeg ingen video denne gang, til at tjekke 😉
Til det med at holde fokus på det positive efter turen på banen, bruger jeg nu sætningen: ”Hvad var de tre bedste ting?” Det SKAL være min første evaluering af banen! Den sætning, hvor banal den end kan lyde, er helt utrolig vigtig for mig! Og jeg takker Paul Lysholdt for alle de gange, han har stillet mig det spørgsmål, når han har set mig på vej ud fra en konkurrence bane, hvor jeg ellers begyndte at analysere på, hvad der kunne være bedre eller lignende. Så, de tre bedste ting ved vores bane gennemløb:
Lige da jeg gik ud af banen, skød en lille tanke ned i mig om, at det var da godt, men nu havde jeg jo også belønnet… ”STOOOOP”, fik jeg så tænkt, og fandt hurtigt de tre bedste ting frem i min bevisthed <3 Det er en proces, jeg skal lære helt ind til benet, indtil det kommer til at ske automatisk, så jeg tilgiver mig selv for min lille, men heldigvis korte, tanke-afsporing 😉
Når jeg vælger det fokus og når jeg sidder og tænker på det nu, kan jeg mærke hvordan det rør noget godt i mig. Jeg tror på, at det der har vores fokus, det vil vokse, præcis som de planter vi vander, og jeg VIL simpelthen styre hvad der skal vokse i min træning og i mit fokus <3
Efter prøven havde jeg også en spændende samtale med nogle stykker, om det at gå til prøver, når det er svært og musikken ikke bare spiller som vi ønsker. Hvor mange IB’er har man lyst til at tage? Hvorfor er det egentlig så svært at gå ind og udføre 12-20 øvelser med sin hund, bare fordi det er en prøve? Jeg synes det er et vildt spændende spørgsmål og som alle spændende spørgsmål, så har det ikke et enkelt svar… Det, der virker for naboen, virker måske ikke for mig eller for min hund. Som der meget klogt blev sagt i samtalen, handler det også om virkelig at kende sin hund, og gøre det vi kan mærke, er det rigtige for dem. Jeg tror også det handler virkelig meget om, at kende os selv. Hvad er det VI tager med os i ringen? Hvad driver os? Jeg tror, at præstationsudfordringer til prøver, handler rigtig meget om os førere og jeg kan faktisk synes det er lidt komisk, når jeg selv opdager, hvor meget jeg analyserer situationen ud fra mine hundes udfordringer. Jeg skal hele tiden hive mig selv ned på jorden og mærke, at jeg er mindst lige så afgørende for vores resultater/adfærd, som mine hunde er. Jeg tror bare det er min hjernes måde, at forsøge at fixe ting, når jeg forsøger at placere det hele, ved mine hundes udfordringer, eller i den tekniske træning af mine hunde… for teknik har jeg lettere ved at forholde mig til i forhold til det, der sker inden i… Men spændende, frustrerende og lærerigt, DET er det…
Og for at fastholde det positive fokus lidt mere, kunne jeg vælge de tre bedste ting fra tiden til prøven (udover turen på banen) i dag (det er faktisk svært at begrænse mig her!):
Tak for en dejlig dag til rallyfolket og Hvalsø hundevenner!
10/7-2023
Kender I det, når man har en plan, men når det kommer til stykket, så får man ikke fulgt den? Og kender I følelsen af kagerullen, man slår sig selv med bagefter? Det kender jeg til... lidt for godt i perioder 😉 Jeg brød min aftale med mig selv i 4 ud af i alt otte prøver, som jeg deltog i, i torsdags og fredags(!) Jeg skældte mig selv en del ud, men var alligevel alt for lang tid om at bruge den skæld ud, til at holde mig til planen… til gengæld lykkedes det til sidst <3 Gudskelov!
Min plan med både Noma og Viva er, at jeg til prøver skal overholdes de samme kriterier som ved træning, med undtagelse af særlige prøver (såsom DM eller udtagelses prøver dertil).
Planen med Viva er: Ved gø eller fornemmelse af, at hun er lige ved at komme til at gø: Stop op og kæl hende indtil der er ro. Hvis der kommer ro på og hun kan udføre ca. 2 øvelser flot, skal hun belønnes med legetøj og vi kan evt. gå videre bagefter. Hun skal tages i snor hvis jeg på nogen måde fornemmer, at hun kunne finde på at smutte.
Planen med Noma er: Ved gentagen gø (ca. efter 4 x vov) skal hun dækkes af. Jeg holder en lille kunstpause og vi fortsætter. Det skal ske rimelig hurtigt. Hvis jeg er så heldig, at det er lige før en stationær øvelse, kan jeg godt forsøge, at gå hen til den og se om ”pausen” i den øvelse hjælper, hvis transporten dertil er kort. Derudover er den eneste undtagelse, hvis hun gør ved de sidste to øvelser, men det skal måske også til revidering… Det må jeg overveje…
Den sidste sætning i planen for Noma, har det der (uønskede) fokus på points og placeringer, frem for hvad der er god træning. Det er præcis tanken om, at få en masse god træning til prøverne, som jeg vil have i centrum. Hvad har min hund brug for lige nu, for at kunne lære det jeg ønsker på sigt? Samtidig er mit til tider uønskede fokus på points og placeringer grunden til, at jeg fortjente en omgang med den forestillede kagerulle til de 4 ud af 8 prøver.
Jeg skriver mine planer her, både som en refleksion over mine handlinger og for at holde mig selv endnu mere op på mine kriterier. Jeg har ikke turdet at skrive mine kriterier offentligt før, da jeg så blev bekymret for, om jeg ville blive afsløret i ikke at kunne overholde dem. Men det er jo netop det, der er det vigtigste at overholde og derfor må jeg gøre alt hvad jeg kan, for at det lykkes at gøre. Så nu står det her, sort på hvidt og efter jeg nu (næsten) har sluppet kagerullen og tilgivet mig selv, kan jeg se, at mine egne MANGE fejl med fokus på points, skulle til før, at jeg kunne komme endnu en tand tættere på målet, om at sætte mine hunde, min træning og mig selv højere end nogen som helst form for jagt på gode placeringer i nuet… Jeg prøver virkelig og det føles som om at jeg har lært noget og DET er virkelig fantastisk <3
Jeg kan ikke vente til næste gang vi skal øve os 😉
Upassende nok, har jeg kun billeder af mine to dejlige piger med deres rosetter for 3x3. plads, men dem får I alligevel her 😉
17/6-2023
Det er som om, en ny dybere forståelse er ved at lande hos mig på det seneste. Jeg ELSKER når det sker! Jeg nyder processen, hvor man aldrig rigtigt bliver færdig med at lære, men typisk kan bygge ovenpå og i sjældne, lidt ”vildere” tilfælde, må lave en hjernemæssig omrokering, af de koncepter, man troede, man havde lært😉. Det er vidst tæt på, at der er sket en omrokering, af et koncept for mig, for nylig og når det sker, er det faktisk lidt mind blowing. Særlig når man er Nørd med stort N😉
Jeg ELSKER det, som den positive tankegang, i belønningsbaseret træning, har lært mig! Dette er både i forhold til at træne hunde, men også på et rent menneskeligt plan. Det hjælper mig med, at flytte mit fokus, hvis jeg bliver for fejlfinder fokuseret i mit liv generelt. At holde udkig efter det, der fungerer og have fokus på, hvordan jeg kan få mere af det i mit liv, giver mig et mere lykkeligt liv og har i sidste ende, været med til, at skabe grundlaget for, at jeg den dag i dag, kan fylde min hverdag med det jeg elsker. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke findes dårlige ting, jeg må tage mig af. Jeg kan godt blive frustreret over sætningen ”bare se det positive”, hvis jeg står i en dårlig situation, men det er en anden snak😉
At skulle belønne det gode i min træning, tror jeg dog (i bagklogskabens lys) har udfordret mig i to aspekter: I grænsesætning og i at strække belønningen, som man har brug for til prøver. Man kunne kalde det konkurrence træning.
Det at overtræne mine hunde til konkurrencer, så en konkurrence i princippet skal være lettere end almindelig træning, har jeg opdaget, at jeg ikke har haft et helstøbt fokus på. Jeg har været fuldt ud optaget af, at fejre alle de små smukke detaljer og justere på detaljerne, så de sidder LIGE i skabet. DET fokus er der bestemt ikke noget galt i, men jeg mener nu, at det ikke kan stå alene. Jeg har ikke haft fokus nok på varighed og gentagelser, på den måde, der er behov for, for at være forberedt godt til prøver. Min tanke lige nu er, at hvis det skal være muligt, at gå en bane på 20 skilte til en prøve (uden belønninger), skal jeg som minimum kunne gøre det samme, som en del af min faste træning. Dette helst også med ca. 25% grad af overtræning (inspireret af Bianca Eagerdog), hvorfor målet er blevet 25 øvelser uden belønning til træning-også de svære øvelser. Jeg vil selvfølgelig ikke kun træne konkurrence træning. Jeg vil stadig have masser af træningspas, hvor jeg belønner for smukke detaljer! MEN hvis jeg samtidig på sigt kan vide, at jeg kan gå 25 øvelser i træk, til træning (uden gø og fejl), så bliver det også langt lettere til prøver. Jeg kan godt, se at det lyder ret skråsikkert og jeg er den første, til at sige, at det handler om en del mere, når vi taler om prøvetræning. Der er også en stor andel af mentaltræning af føreren (jeg selv😉), som agerer anderledes til en prøve end til træning. Dette er også et af mine helt store udviklingspunkter! Jeg mener bare, at jo flere dele af konkurrence aspektet, vi kan træne i en højere sværhedsgrad end den findes i, ved prøver, jo bedre er vi stillet ved prøverne. Det er vidst ikke raketvidenskab, men det har været en kæmpe AHA oplevelse for mig! Jeg er ret sikker på at dette skifte i mit mindset gør en stor forskel for mig. I den seneste uge har jeg i mine træningspas med Noma haft fokus på denne konkurrence træning, i en del af hvert træningspas. Samtidig har jeg haft fokus på at bevæge mig i samme træningsmode udenfor banen, som på banen (særligt før banestart). Dette fokus gav pote i dag, hvor Noma og jeg var til prøve i Lyngby. Udover ovenstående tanker, gjorde jeg det (for Noma) helt skrækkelige, at kæle hende inden vi gik på banen, for at slippe en smule af hendes træningsmode-energi (læs: lidt for entusiastiske stjerne-sheltie-energi). De første 14 ud af 18 skilte gik vi uden et vov! Det var kun de sidste ca. 4 øvelser, der fik lidt ”vov” med på vejen! Jeg er simpelthen SÅ stolt! Jeg forsøger stadig at analysere hvad der skete ved de sidste 4 øvelser: Årsag? og forebyggelse? Men jeg tror en del af svaret kan findes i ovennævnte ”over” konkurrence træning. Jeg er stadig på udkig efter yderligere elementer til min mentale forberedelse, men jeg føler at vi pt. Er på rette spor <3 Jeg er så glad, stolt og rørt over det Noma og Viva gentagne gange leverer og lærer mig <3 Det er spændende hvad vi kan drive det til på sigt. Drømmene er helt sikkert store <3
29/4-2023
Torsdag og fredag har jeg været så heldig at være med på først et rally kursus og så et LP kursus hos Helle Sejer Damkjær. Der har simpelthen været den bedste stemning begge dage og jeg har modtaget flere gode guldkorn, som jeg er meget spændt på at arbejde videre med.
Jeg har længe haft svært ved at blive i boblen sammen med Viva når vi går rally baner. Hun synes det er svært og bliver hurtigt frustreret. Jeg har faktisk gået med overvejelser om, hvorvidt det ville give mening at forsøge at fuldføre en rallybane til en prøve. Eller om hun overhovedet skal til prøver foreløbigt, selvom hun er meldt til MANGE prøver allerede. Jeg har gået med overvejelser om, at tage en IB (ikke bestået) periode, hvor jeg ville belønne på banen til flere prøver. Men jeg har haft en murende fornemmelse af, at det ikke ville hjælpe på vores udfordringer. Hendes frustration handler om flere ting, er jeg sikker på, men en del af problemet er, at jeg kommer til at hænge fast i, at belønne for ofte i alle træningspas, for at forebygge at der kommer frustration. Tanken er jo fin nok, hvis der var udvikling i, hvor lang tid der går før frustrationen opstår. Det har dog ikke været min oplevelse, at noget som helst har flyttet sig i den rigtige retning, på det punkt, i meget lang tid. I torsdags indså jeg, at det jeg har belønnet, er hendes opbyggede frustration, selvom den ikke havde nået, at komme til udtryk som lyd. Så Helle foreslog at jeg gik MEGET LAAAANGSOMT på banen, da vi skulle træne helhed. Det forsøgte jeg og HOLD NU OP, det var interessant. Det gik langt bedre og Viva arbejdede roligt og fattet (efter Viva standard) i lang tid! Der kom en smule frustration i sidste del af banen, men jeg fik det reduceret ved at kæle hende lidt på brystet og lige inden mål, var der ro på og SÅ blev hun belønnet😊 Det føltes bare mirakuløst, når noget, der har været en stor udfordring, pludselig få en løsningsmulighed! Jeg er meget taknemlig for at Helle gav mig det! Jeg skal minde mig selv om disse oplevelser, når der er noget i træningen der kan føles næsten uløseligt. For de oplevelser har jeg haft flere gange tidligere, f.eks. af flere omgange med Nomas gø’en. Det er jo faktisk en af den slags øjeblikke, der er magiske <3 Det bliver interessant at se hvordan det kommer til at fungere og det bliver meget mærkeligt for mig at gå så langsomt. Over tid skal der lidt tempo på igen, men for nu, skal det være laaaangsomt. Jeg skal til prøve på Bjerggården for første gang på fredag og der skal den langsomme gang afprøves i prøvesammenhæng 😊
Noma var også med om torsdagen og var bare en stjerne <3 Jeg fik mulighed for at træne lidt forstyrrelses træning med hende og det er jo ALTID fedt! Og et lidt overset punkt med Noma, fordi jeg bare forventer, at hun er så fokuseret altid, men hun skal selvfølgelig også udfordres så hun kan blive ved med at være så dygtig! <3 Det minder mig om noget Christina sagde til min sidste tirsdags LP træning om, at vi bevæger os baglæns i træningen hvis vi ikke udfordres… det er også en sindssyg vigtig pointe <3
Fredag var der LP på programmet, så der var det kun Viva der deltog. Igen havde Helle nogle fede ideer og tanker til nogle øvelser der driller lidt. Bl.a. kom vi rigtig godt i gang med indkald med stop og fik trænet dirigeret apport, helt uden at Viva kørte for højt op i arrousal, SÅ fedt! Vi havde også lidt samtaler om syn på træningsteknikker i forhold til hvor ofte/hvornår man belønner. Jeg ser det ikke helt som Helle i alle henseender, men jeg har helt klart brug for hendes synspunkt om antallet af belønninger i visse øvelser, som modvægt til ”min måde”. Det at prioritere et fokus på helhedstræning hver uge, er særdeles vigtigt (også)! Særlig for en perfektionist som jeg selv. Der er ALTID detaljer, der kan finpudses (HELDIGVIS), men helheden, med enkelte ”svipsere” skal også være et mere fast inventar i mine træningsplaner.
Jeg har fået virkelig meget med til min træning med Viva og Noma. Jeg har også fået endnu mere stof til eftertanke i forhold til noget, der fylder mere og mere i min bevidsthed i træningen med min piger. Nemlig hvor stor en indflydelse den ”energi” vi har med os, i træningen betyder. Det var ikke noget Helle talte direkte om. Men hun talte lidt omkring det med at fejlmelde hunde, som en dårlig ting i de fleste tilfælde. Det er jeg meget enig i. Der skylder jeg også mine LP træningsmakkere Trine, Birgitte og Susanne meget for at få denne indsigt endnu mere under huden. Hvis de laver fejl, skal de hjælpes <3 Vores hunde gør ALTID det bedste de kan (lige som vi tobenede gør det). Det er vores ansvar at sætte dem op til succes… Hvis jeg kan holde min træning legende, sjov, kærlig og slippe den knugende fornemmelse, der kan opstå ved fejl (gø), så går det meget bedre. Tænk hvis man kunne lære den tilgang til alt her i livet. Jeg prøver, men det er virkelig svært. Jeg må også nævne Paul og de samtaler vi har haft omkring mentaltræning i forhold til prøver. Sætningen om ”Hvordan man altid kører hjem fra en prøve med armene over hovedet” og udfærdigelsen af de mål, som for mig bliver fyldt med hengivenhed til mine hunde og vores samarbejde… det er bare mere ”energi” i den HELT rigtige retning.
Med følelsen af ovenstående kunne Noma og jeg have en helt fantastisk træningssession i dag, for hun blev jo ”snydt” i går 😉 Jeg bliver igen slået lidt bagover af, hvor meget det kan give mig af glæde og lykke at træne med mine hunde og hvor meget man kan lære. Både sammen med andre og ”bare” sammen med mine hunde. Hvor heldig kan man være <3
(Jeg tænkte ikke lige på at tage billeder torsdag eller fredag, så her et stemningsbillede fra dagens træning med Noma <3 )
18/3-2023
Vi (jeg, Viva og Noma) var med til en super hyggelig dommereksamen idag. Det er bare skønt at få lov, at få mulighed for at være med til en “prøve” og teste prøveformen af og ses med andre skønne hundetosser😊
Jeg har ikke været til rally prøve siden januar og kan tydeligt mærke, at jeg selv har godt af at gå til prøver ofte, for at holde prøve-formen ved lige, så januar er LANG tid siden😉 når det så er sagt, så har det været perfekt timet med løbetider, der er overstået i prøvepausen og Noma, der fik en skrækkelig reaktion på en undersøgelse hos dyrlægen, som endeligt skulle afgøre om hun har IBD, som er en kronisk betændelse i tarmen (og ja, det har hun, så nu ved jeg hvordan jeg skal hjælpe hende bedst).
Noma havde en skrækkelig reaktion på medicinen efter gastroskopien, som undersøgelsen hos dyrlægen bestod af, for 3,5 uge siden og blev meget syg imens jeg oveni købet var på ferie og væk fra hende😢 jeg var tæt på at tage den først mulige flyver hjem fra Italien, men takket være de sødeste hundesittere, kunne jeg blive sammen med min tobenede familie i Italien og da jeg kom hjem var Noma ok igen❤️ men der er ingen tvivl om, at det har påvirket hende og træningsmæssigt er vi nede i en bølgedal, hvor det meste er lidt svært. Så idag var det med blandede følelser, at vi skulle gå “prøve”. Der skete også et par fejl. To øvelser blev ikke udført korrekt OG der var lidt lyd. Jeg havde en plan om at dække hende af ved mere end tre gange vov, og det skete en gang og virkede nogenlunde efter hensigten. Jeg er meget fokuseret på landsholdskvalifikationen om to uger, så det ville have været skønt med en “perfekt” general prøve, men jeg sidder alligevel og tænker, at hvis det her er Noma når hun er dårligst, så er jeg vanvittig stolt❤️ jeg ELSKER bare at gå sammen med hende❤️ de dele hvor det hele går op i en højere enhed er bare helt fantastiske og de dele var der stadig❤️
Viva skulle også op i øvet OG jeg havde ikke lige overvejet, at det var lige ved siden af vejen ved DKK i Solrød før nogle dage før. Jeg var bekymret for, om hun kunne finde på at hyrde de forbikørende biler, men da der er hegn om pladsen, tænkte jeg, at vi måtte være der i god tid, så hun kunne vænne sig til bilerne. Det var en dårlig beslutning, som endte med Viva der løb frem og tilbage efter bilerne i indhegningen😒 jeg fik fat i hende efter hvad der føles som en evighed og alle deltagere og dommere var rigtig søde og forstående, MEN øv en dum oplevelse… jeg havde ikke de bedste tanker om mig selv lige der. Jeg må simpelthen sætte en streg i sandet og aldrig lade hende arbejde uden snor nær en vej igen… det føltes lidt som at ramme bunden med hende idag, så jeg håber det kan gå stødt frem ad for nu🙏🏼
Jeg prøver også at minde mig selv om, at jeg faktisk går til prøver for sjov, meeeeen konkurrence mennesket i mig er ikke tilfreds med min håndtering af Viva idag og det vil jeg forsøge at lære af😉 Jeg vil også forsøge at minde mig selv om, at det er helt naturligt, at det går op og ned når vi træner og konkurrerer med vores hunde. Det ville være en skam at lade de dårlige oplevelser overskygge glæden og stoltheden når det lykkes❤️ selvsamme glæde og stolthed er endda så meget, desto større efter modgang! Så til mig selv og alle der synes det går lidt ned af bakke for tiden, bliv i det og LÆR, så kan vi vokse til uanede højder❤️
18/2-2023
Hvad tænker du helt ærligt om den sætning? Selvom jeg er blevet meget bedre til at se bort fra resultatet på vinderrækkefølgen, må jeg blankt erkende, at jeg synes det er fedest at vinde 😉 At stå som nr. 1 er bare noget, der fylder mig med stolthed og glæde og det er mit ønske om at gøre det godt og på sigt at opnå ”at vinde”, der er min drivkraft for at træne målrettet og detalje orienteret med mine hunde. At der så altid kan være en eller flere, der bare gjorde det bedre på dagen, det er en anden sag og min primære ”konkurrence” er faktisk med mig selv. Det skal forstås på den måde, at min egen og mine hundes udvikling i træningen er mit mål. Så længe der er en positiv udvikling, er jeg glad! Så nærmer jeg mig målet. At vinde og stå nr. 1 på vinderskamlen er faktisk ”kun” krymmel på flødeskummen, men hvilken skøn krymmel det kan være! Da jeg vandt ÅH med Noma i rally ekspert var jeg bare SÅ ubeskriveligt glad! Og da var det helt sikkert en stor faktor i min glæde, at vi stod som nr. 1. Det var lettere at se bort fra dagens udfordringer den dag 😉
I dag har jeg været til LP prøve (lydighedsprøve) med Viva. Det var hendes første LP2 og for få uger siden overvejede jeg alvorligt, om jeg skulle melde fra, da hendes udvikling i træningen på det seneste har været svær. Hun har kørt så højt op i stress, særligt i løbeøvelserne, der er i LP, at det nærmest ikke gav mening at stille op. Men hjulpet af masser af træning, god undervisning og måske lidt hjælp af efterdønningerne af en løbetid (hun er en smule mere rolig), har træningen faktisk haft en meget flot progression over de sidste ca. 3 uger. Jeg valgte derfor at stille op og håbede at vi liiiiige kunne have det sidste held med. Jeg vil sige med det samme, at vores endelige points ikke er prangende efter dagens prøve, så heldet havde vi absolut ikke med os, men jeg kan stolt sige, at jeg er næsten helt ligeglad med de points😉! For Viva gjorde sig bare så umage!!!! Jeg er faktisk næsten rørt til tårer over det<3 Hun kørte ikke for højt op i stress, på trods af et par elementer ved prøven, hvor hun blev meget i tvivl om hvad hun skulle og tvivl om hvad hun skal er en meget potent stressudløser. Der er så mange øvelser jeg er MEGA stolt af! Her vil jeg fremhæve tre:
Dette er bare tre eksempler. Hun lavede SÅ meget smukt arbejde og ja, hun lavede også flere fejl, men alle er nogle fejl, jeg kan træne videre på, så de på sigt ikke vil ske. Så i dag kan jeg næsten påstå at jeg ”tabte” med samme sind, som hvis vi ikke havde fået tre 0 points øvelser. Jeg er taknemlig for den læring, jeg har fået ved dagens prøve og er stolt over dommerens kommentar ved helhedsindtryk:
”Glad og arbejdsivrig hund som desværre har et par kiks på dagen. Meget professionelt fører arbejde. Ser lovende ud for fremtiden”
WOW en fed kommentar! DEN tager jeg med mig😊
Tusind tak for en FED prøve i Tølløse! Og tak til jer der vil læse med<3
12/1-2023
Når et nyt år starter, kan det være oplagt at se tilbage på det forgangne år og gøre lidt status og se om der skal være justeringer. Jeg havde egentlig planer om at skrive en nytårsblog den 31/12, som bl.a. skulle ”fejre” mit første år som selvstændig hundetræner! Som (spoiler) har været HELT IGENNEM FANTASTISK! 😊 Der skete lige noget med vores bil på familiens nytårsferie i Norge og det kom så liiige til at fylde lidt meget. At mangle en bil i Trysil når man er to voksne, to børn og to hunde, er åbenbart en større udfordring end jeg kunne have gættet😉 Derfor kom der ikke et skriv den 31. december, men i stedet et skriv nu.
Det var virkelig en stor beslutning, der havde været længe undervejs, som blev taget i slutningen af 2021, om at jeg skulle blive hundetræner på fuldtid. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så har jeg ikke ombestemt mig et eneste øjeblik! Jeg er så taknemlig for mit ”arbejde”, som nu udelukkende er fyldt med fantastiske hundeførere og deres fantastiske hunde! Hvem havde troet, at der findes så fantastiske mennesker og hunde? At få lov at være med i mine kursisters ”hundetrænings-rejser”, at se hvordan de konstant rykker sig milevidt(!), hvordan de lytter og er åbne, hvordan de viser mig tillid (<3), at se og mærke forbindelsen imellem hund og fører og hvor meget hund og fører direkte påvirker hinanden…. Det er bare fantastisk, smukt, rørende og vanvittig spændende og sjovt! Til alle mine kursister:
Af hjertet tak for jer, altså VIRKELIG tak! Jeg kan ikke beskrive hvilken gave det er for mig, at I vælger at komme og træne hos mig! Jeg giver jer alt hvad jeg kan, men I skal vide at I giver mig ubeskriveligt meget igen <3
Over det seneste år, kan jeg også mærke, at jeg bliver mere og mere modig som hundetræner og tør at eksperimentere lidt ind imellem og finde på ”nye” vinkler på indlæringsmetoder, når dem jeg allerede har i værktøjskassen, ikke virker optimalt. Så sent som i dag, har jeg haft gang i nogle af disse små eksperimenter med mine skønne torsdagskursister og det var bare en fest! Særligt når vi så fandt præcis den lille detaljer, der kunne få os på helt rette kurs! Jo flere gange jeg får lov at undervise, jo flere små detaljer bliver jeg opmærksom på og jeg ELSKER det!!
Det seneste år har også fået min begejstring for rallysporten til at vokse eksponentielt! Bare imellem mig og jer, der læser dette, så var min primære motivation, for at tage rally uddannelsen, som overbygning på mine andre uddannelser, hovedsageligt hvalpekursister, der havde fortsat så længe på mine hold, at jeg måtte finde noget, jeg kunne lave med dem, som ikke ville træne LP (som jeg også underviste i). Det har taget om sig (!) og jeg er kæmpe fan af, både at dyrke rally med mine egne hunde og at have en masse skønne rally hold! Den udvikling, der har været i rally sporten, hvor alle kan være med i begynder men at præcist udførte øvelser, kan betale sig i de høje klasser, samt muligheden for at komme til nordisk mesterskab, taler meget til hundetrænings-nørden i mig. At se feltet i nordisk klasse den 7/1 fik mig også til at få fornemmelsen af, at andre ”nørder” er blevet inspireret af denne udvikling. Det er SÅ fedt!
I træningen med mine egne hunde har jeg også modtaget uvurderlig hjælp og sparring af fantastiske trænere <3 Min ugentlige træning hos Christina er ALTID fantastisk! Flere træninger hos Anja og Iben har været guld værd! Og kurserne med Bianca har været eminente! Anja takker jeg også tit i mit stille sind når jeg træner sammen med aller bedste Birgitte <3 Anja siger ofte: Hav en plan for din træning. Og DET sørger Birgitte og jeg faktisk altid for at have inden vi påbegynder et træningspas. Uden Birgitte havde jeg ikke været lige så god til at fastholde dette, for vi er begge jævnligt forbi Anja og holder hinanden oppe på at have en plan. Det gør os mere reflekterede over vores træning og giver den mere værdi. Både på læring og glæde.
I det kommende år vil jeg ikke lave mange justeringer, for jeg er SÅ glad for mit liv i alle dets aspekter. Jeg har den mest fantastiske familie og verdens bedste job<3
Udover at fortsætte med ”det samme” skal jeg I 2023 (i næste weekend!) i gang med en adfærdsuddannelse ved ”Hund og træning”. Det tager to år og jeg glæder mig til at høre guldkorn fra Karen og Christina og til alt det jeg skal lære og til at møde dem jeg skal lære dette sammen med😊 Jeg skal afholde mit første 2 dages kursus på skønne Bornholm! Det er SÅ stort for mig at være blevet inviteret til det! Og mon ikke det også kunne afprøves med et to dages kursus her på sjælland i 2023? 😉 Jeg glæder mig i hvert tilfælde til at se hvad året bringer!
Til sidst må jeg lige nævne weekendens prøver hvor Viva blev nr. 6 i Rally øvet i Årets hund og Noma blev nr. 1 i Rally ekspert! Det var bare stort at stå som nr. 1 der! Derudover klarede Noma det også forrygende ved landsholdkvalifikationerne😊 Tænk hvis nu vi faktisk kunne komme på landsholdet i år1?! DET er en stor drøm for mig, som jeg vil gøre hvad jeg kan for, går i opfyldelse. Dog skal jeg minde mig selv om, at det i min træning, der er vigtigst af alt, er den lykke følelse jeg får, når jeg træner hundene. Den lykkefølelse kommer ikke hvis jeg kun har resultater i tankerne. Jeg skal holde øje med mig selv og at jeg ikke lader mine ambitioner overhale den følelse. Den egentlige drøm må derfor være lykke og samhørighed <3
Jeg mærkede ambitionerne stikke til mig ved lørdagens prøver og det gav også udslag som gø fra Noma, hvilket gav mig en smule ondt i maven. Også når jeg ser videoerne efterfølgende. Men udover de svære øjeblikke var der flest smukke, hvor jeg kunne mærke min kærlighed til både Viva og Noma og et øjeblik måtte jeg faktisk tage mig selv i, at have lyst til at belønne hende lige der på banen for at gå SÅ smukt! Men ”nårh nej, det er jo prøve jeg helst ikke skal IB’es ved”😉 Så den belønning måtte lige vente!
Tak til 2022 og jeg glæder mig til at finde ud af hvad 2023 bringer!!!! 😊
7/12-2022
Idag skrev jeg i min træningsdagbog (beklager grimme gloser) “Jeg har været en kæmpe idiot”. Det måtte ned på skrift for på en eller anden måde at blive tydeliggjort for mig selv, i forsøget på at det ikke sker igen…
Jeg oplever at min og mine hundes træningspræstationer bevæger sig i konstant bølgegang. Nogle gange er der flere ting der er udfordrende og andre perioder føles det hele let, simpelt og legende. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at det er sidstnævnte perioder jeg nyder mest.
Men hvorfor går det “ned” i perioder? Jeg tror for det første, at jeg kan have en dårlig dag eller mine hunde kan have en dårlig dag, det ville være mærkeligt andet. Men jeg tror også at en “dårlig” dag kan have flere forskellige resultater. For mit vedkommende er der groft sagt tre muligheder:
Det føles som om det er længe siden, at jeg har været i den sidste mulighed indtil idag. Jeg er ramlet lige ind i “dør” nr. 3 i mine sidste par træningspas, med alt for meget fokus på det, der ikke virker så godt i træningen. Jeg tror det sker for mig når jeg bliver for resultatorienteret... Idag blev jeg meget irriteret på Viva i vores træning og det var bare noget møg! Jeg stoppede træningen, men det gjorde jeg for sent… jeg havde lavet for mange gentagelser og hun kunne helt sikkert mærke min utilfredshed. Hvad værre er, så gjorde jeg nærmest det samme igår da jeg trænede Noma. Så altså to dage i træk! Jeg er virkelig ked af, at jeg blev irriteret, skuffet og tvær og at jeg tog det med i træningen... Stakkels Noma og Viva... Men nu vil jeg tilgive mig selv og tage mig selv i nakken og være klar til at stoppe mig selv meget hurtigt, hvis jeg kan mærke at mulighed tre banker på igen. Jeg er nu skiftet til mulighed 2 og vil imorgen have et træningspas med fokus på alt det vi kan og prøve mig lidt frem med det der er svært, i korte træningspas.
Hvorfor deler jeg det med jer? Jeg vil gerne fortælle både om solskinsdagene og de grå og hvem ved, måske kan andre genkende noget i det og så må vi sammen hjælpes ad om at gå uden om de muligheder, der skaber dårlig energi. Det hele handler om glæde og leg. Det er for glædens, lykkens og kærlighedens skyld at jeg træner hund og det er mig som fører, der har det fulde ansvar for følelsen i træningen, men selvfølgelig kan jeg komme til at lave fejl. Men gid jeg lærer af dem, så er det næsten ok ;)
Gudskelov for at jeg snart skal afsted og undervise mine fantastiske onsdags rally hold, som med garanti vil fylde mig op med positiv energi ❤️ Og så glæder jeg mig til at følge min nye plan i mit næste træningspas med mine to skønne piger!
7/11-2022
Denne weekend på Bornholm fik mig til at tænke på, da jeg for nogle år siden deltog på et par fantastiske ”Clicker expo’s” med mange fede foredrag og workshops, da de blev afholdt i Danmark. Den ene af de to expo’s blev afsluttet med et helt fantastisk foredrag af Ken Ramirez, som er en fantastisk dyre træner. Han fortalte om ”The butterfly effect”. Hvis man ikke har hørt udtrykket før, drejer det sig om hvordan man kan forestille sig, at en lille handling/begivenhed kan have en enorm effekt. Ken havde trænet sommerfugle til at flyve på signal (lyde). Det skulle bruges til en stor event hvor forskellige sommerfugle fløj over et stadion i kæmpe flokke. Det må have været et fantastisk syn! Man kan læse lidt om projektet her:
The Butterfly Project | Karen Pryor Clicker Training
I forbindelse med rallyprøverne kom sommerfugle på tale flere gange. Sommerfugle i maven, som man måske/måske ikke vil være foruden(?) Jeg er taknemlig for sommerfuglene (nervøsiteten) da jeg tror på, at de gør mig ekstra skarp til prøverne. Men alt med måde selvfølgelig. For mange ”sommerfugle” kan også skabe problemer, som kan give flere forskellige udfordringer såsom manglende fokus på den egentlige opgave. Jeg var afsted sammen med skønne Birgitte, som på morsomste måde, helt bogstaveligt, smed sine usynlige sommerfugle i skraldespanden inden hun skulle på banen om lørdagen😉. Jeg tænker der stadig var lidt af dem tilbage, da hun og Meyla gik en smuk bane!
Da jeg skulle på banen med Noma sad der så en ægte, levende sommerfugl på banen, tæt ved startskiltet og jeg kunne ikke lade vær’ med, at smile over sammenhængen med dem i maven… det var ret fint. Noma gik en helt forrygende bane som hun har gjort flere gange nu og den tur på banen med hende var bare så ubeskriveligt fantastisk. Jeg var nervøs, ja, men var fuldt til stede med hende og blev fuldstændig fyldt af min glæde, tillid og kærlighed til Noma og vores samarbejde imens vi gik banen… jeg var så lykkelig i det øjeblik. Der var vov i dæk i feltet og vov i frem og tilbage spring, som forventet, men ellers helt ro <3 Da jeg gik ud af banen havde jeg stadig roen og den bedste følelse og ville bare ønske jeg kunne fortsætte. Vi lavede et par øvelser med rolige belønninger og det føltes som den helt rette exit efter banen-DET skal jeg huske at gøre fremover. Det blev til 97 points (3 points fradrag for at hun først stoppede lidt før feltet) og en tredje plads. Viva var også dygtig om lørdagen og fik 96 points og en fjerde plads (3 points for en ommer hvor jeg var i tvivl om hun krydsede min bane bag mig i en tulipan og et points for at hun kort gik i ”stirre-imens hun stod stille” ved en vending). Med Viva havde jeg dog svært ved at komme ind i samhørigheden med hende, hvilket jeg har haft svært ved til rallyprøverne det sidste halve år nu. Jeg tror det er fordi hun stresser lidt op og det er virkelig noget jeg skal sætte ind på i min træning! Jeg har lagt en plan og jeg tror på det😊 Jeg havde ikke troet, at jeg skulle have en prøve med hende hvor vi ”fandt hinanden” som jeg ønsker det, lige med det samme, men det fik jeg faktisk til søndags prøven! Viva var nær ved 100 procent fokuseret på mig allerede fra opvarmningen, så da vi skulle ind på Lone Sommers smukke hjerte bane havde jeg fuldstændig tillid til hende. Perfekt start, perfekt (OG ROLIGT) spring som var øvelse 1, så ”UPS” blev hun ukoncentreret i øvelse to som vi måtte lave om. Da vi lavede den om, hoppede hun op ad/imod mig under udførelsen og jeg var i tvivl om det blev minus 13, men jeg kunne slippe det med det samme, for jeg kunne mærke at hun var tilbage derefter og hun gik bare gudesmukt<3 Min seje lille pige. Selv ved en dobbelt tysker tæt op ad væggen, holdt hun fokus helt på mig! Jeg var bare SÅ rørt og så stolt. Jeg følte det som om at vi faldt tilbage i ”hak” til den prøve. Jeg kan ikke forklare det bedre, men jeg er bare SÅ glad😊 øvelse to endte med kun at koste 4 points, så det blev igen til 96 points og igen en fjerde plads.
Noma leverede om søndagen igen en pragtpræstation på trods af, at jeg følte mig ekstra nervøs til hendes prøve ved de første ca. fire skilte. Men Noma håndterede mine nerver(sommerfugle-overflod) i stiv pote og jeg kunne fatte mig lidt undervejs. Jeg lavede absolut ingen håndsignaler i synkroner og springvand, jeg blev i tvivl undervejs i 8 tallet, om hvor mange gange jeg gik over midten, men jeg gik videre og slap det fuldstændig med det samme, inde på banen, så jeg kunne være helt og holdent i nuet<3 Så skønt!
I denne weekend har følelsen på banen, helt ægte, været af langt større betydning for mig end pointene og placeringerne. Jeg føler mig tættere på mit mentale mål om, at være i nuet, med mine hunde til prøver, end nogen sinde før. At slippe resultatjagten og kunne nyde følelsen på banen… Jeg er ikke blind for, at det mål er langt lettere for mig at opnå, når mine hunde er med mig i ”boblen” og på sigt er mit mål at kunne arbejde denne ro og samhørighed ind i vores samarbejde OGSÅ når det ikke går som ønsket. Jeg skal minde mig selv om at jeg elsker denne rejse når tingene i perioder er sværere. Jeg er ikke i tvivl om at sommerfugleeffekten allerede har sat positive spor hvad dette mål angår<3
For nu vil jeg nyde glæden og indtrykkene fra en fantastisk weekend på Bornholm i det bedste selskab med Birgitte og de andre rallyentusiaster til prøven. Birgitte tog mig og hundene med på nogle fantastisk smukke ture ved Dueodde og ved Kobbe å, WOW! Hundene nød det og særligt Viva gik ”amok” med løb og glæde i vandkanten på stranden. Vi fik også fantastisk mad på Svaneke Bryghus og takket være søsygepiller fra søde Pernille Thelin klarede jeg den gyngende tur hjem uden kvalme😉 Tak Birgitte for en fantastisk weekend og tak til kreds 8 og Lone Sommer for nogle skønne prøver!
20/10 -2022
I dag har jeg haft endnu en skøn træning med Noma og Viva sammen med mine fantastiske træningsmakkere Birgitte og Meyla 😊.
Vi starter altid med, at fortælle vores plan for hvert enkelt træningspas til hinanden og holder så øje med og kommenterer på, om vi faktisk gør det vi siger. Det er SÅ givende!
Idag da jeg skulle fortælle Birgitte om min plan med Viva, handlede det om hvad der kunne ske hvis Viva kører op i stress-mode ved udeblivelse af belønninger, som f.eks. til prøver. Mit fokus var på, at vi skal til nogle Rally prøver om et par uger og at jeg, til mine sidste rally prøver med Viva, ikke har følt mig sikker på hende. Hun kører let op i stress-mode og mister lettere fokus. Jeg sagde endda til Birgitte, at jeg var sikker på, at hendes brummen, som kommer ind imellem, ville komme til at eskalere til gø på et tidspunkt. Heldigvis fik Birgitte stoppet mig i dette fokus, på alt det jeg var bange for ville ske. Hun sagde noget i stil med, at jeg skulle stoppe med at visualiserer et billede af fiasko. Det var simpelthen spot on… jeg kunne let lave en selvopfyldende profeti på denne måde. Selvfølgelig kan det ske at Viva kommer til at gø eller lave andre fejl, men mit fokus på denne frygt er virkelig dårligt givet ud. Jeg skal iøvrigt ikke sammenligne Viva med Noma OG jeg skal minde mig selv om hvor meget jeg har lært siden jeg fik Noma for over 8 år siden.
Jeg tror fuldt ud på, at det vi fokuserer på, er det der får lov at vokse, så jeg skulle vælge et andet fokus (som jeg så ofte fortæller til andre). I stedet valgte jeg at fokusere på Vivas smukke fokus og belønne for det; for et smukt fokus, DET har hun virkelig langt det meste af tiden!
Efter en opvarmning med en krage, der konstant tilbød sig som forstyrrelse, så jeg blot kunne gå i cirkler om den og belønne Vivas fokus og tilvalg af mig (DET VAR GENIALT😉 ) havde vi en blændende kontakt til hinanden! Selvom der var nogle detaljer, der smuttede i det tekniske, var hendes fokus så smukt! Jeg kom væk fra frygten og dårlige fremtids-forudsigelser og tilbage i nuet og wow det var fedt! Jeg elsker at hunde træning også lærer mig så meget om mig selv og får mig til at ”vokse” i den rigtige retning. Efter træningen med Viva, var MIT fokus korrekt justeret og træningen med Noma blev der efter. Det var skønt at træne med hende og jeg kunne helt ægte smile og grine af det når vi kom til at lave ”fejl” (også det er stort for perfektionisten i mig). Flere af Noma og mine sværeste øvelser sad lige i skabet uden gø! Senest er foran stå - bakke også kommet med i puljen af øvelser, der kan udføres uden gø, selvom jeg ikke belønner midt i øvelsen (når hun står foran). Desuden er vi igen kommet i gang med champion øvelsen rundt om kegle UDEN gø! Jeg elsker det bare og glæder mig allerede til næste træning!
Jeg er mindet om hvilken selvopfyldende profeti jeg vil have med mig❤️
Den 10/8-2022
I min færden i “hundeverdenen” møder jeg utrolig mange fantastiske mennesker og hunde. Over de seneste måneder er der “dumpet” et par nye tættere fællesskaber op for mig, som har givet mulighed for fantastisk træning og sparring, hvor vi kan bidrage til hinandens udvikling og glæde i hundesporten. Jeg er utrolig taknemlig for disse personer, deres hunde og fællesskabet. Helt særligt er mit forholdvis nye træningsfællesskab med Birgitte Langvad, som jeg er kommet meget tæt på, både igennem fællesture til kurser og træning. Jeg kan nævne Rally Camp, LP Camp, Bianca Eagerdog og Anja Christiansen, som vi har fulgtes på kurser hos og alle har været fyldt med inspiration! Denne inspiration har vi taget med i vores fælles selvtræning, hvor vi mødes så ofte som muligt, ligger planer og sparrer med hinanden og det er bare helt genialt❤️
Udover at have vundet en fantastisk veninde i Birgitte, er hendes hunde også i den grad krøbet under huden på mig. Jeg nåede ikke at se gamle Bikkja så mange gange, inden hun for nylig måtte have fred, efter et langt og fantastisk godt hundeliv, som Birgitte har fortalt mig om. Men sød og smuk det var hun❤️ Men Birgittes to hunde Meyla (aka Vivas bedste legekammerat) og Tik har jeg set en hel del og de er bare begge to hunde med fantastiske personligheder! Så søde, smukke og dygtige så man kun kan imponeres. Tik har gjort stort indtryk på mig på mange måder og har virkelig forundret mig med hendes søde særheder. Et eksempel er at hun ofte ikke ville tage godbidder fra hånden! Det er da lidt af en nød at knække, men DEN NØD har Birgitte og Tik i den grad knækket og deres samarbejde er så smukt❤️ Eller det var det… for tirsdag morgen fik jeg pludselig den helt igennem skrækkelige besked at Tik ikke er her mere. Jeg græd for hende og for Birgitte… det gør jeg også nu imens jeg skriver dette… den lille hund har sat så stort et poteaftryk hos mig, på trods af at jeg ikke har kendt hende så længe… søde, søde Tik, for pokker det er uretfærdigt… Jeg er så trist…hun var en fantastisk lille sjæl og hun har været med til så mange af mine fantastiske øjeblikke, der allerede har været her i 2022. Et år hvor Noma også har skrantet og frygten for hvad det kunne ende med, har været tung at bære. Jeg minder mig selv om, at jeg skal være taknemlig for den tid jeg har med mine hunde og med de hunde jeg møder på min vej, som sniger sig ind i mit hjerte❤️ De giver os SÅ meget! Lærer os SÅ meget❤️ Beriger os med glæde, kærlighed og oplevelser… så tak Tik❤️ Tak for alt det du har givet🙏🏼 Jeg tør slet ikke tænke på hvor svært Birgitte, hendes mand og Meyla har det lige nu. Du bliver savnet helt ubeskriveligt og aldrig glemt❤️
❤️❤️❤️ Tik ❤️❤️❤️
17/10-2014 – 8/8-2022
Den 10/7 - 2022
I sidste uge var jeg som tidligere nævnt, på kursus hos Bianca Eagerdog og der var virkelig mange guldkorn at hente og søde mennesker at dele dem med❤️ En sætning fra dag to brændte sig mere fast end andre, da det blev så tydeligt for mig hvor sandt det er (for mig), efter et træningspas med Noma. Det er egentlig basalt og noget man kunne tænke “ja, ja” om, som om det bare er en tilfældig sætning, der kunne slynges ud af enhver, der træner hund. Hun sagde at: “jo mere vi træner detaljer, jo gladere hund”… Jeg lagde mærke til den sætning og havde på en måde lyst til at have en mening om den, for ja, ja detaljetræning er helt genialt og når den udføres i et tempo (i forhold til kriterier), der passer til hund og fører og kan føles som balsam for sjælen🙏🏼 Men det kan en længere flydende fri ved fod også gøre eller et længere træningspas med fokus på helhed... Jeg har en del fokus på, at finde den gyldne vej til at træne helhed, bl.a. da jeg har et stort fokus på, at få gode oplevelser til prøver, som jo netop er den “færdige” helhed. Jeg har længe vidst, at det fokus har været en stor del af min udfordring i træningen med Noma. Jeg er for resultat fokuseret, på den korte bane. Men tilbage til træningspasset hos Bianca. Jeg trænede nogle detaljer med Noma, hvor fokus var på, at hun skulle lave nogle øvelser på rent verbalt signal. Det gik rigtig fint og efterfølgende var der mere tid i træningspasset. Derfor ville jeg forsøge at sætte nogle af de øvelser, vi netop havde trænet, ind i en sammenhæng. Det var flere øvelser, som let kunne tricke hendes gø adfærd. Men der kom ingen, eller næsten ingen gø i det træningspas! Og lige der gik det op for mig, hvad detalje træningen også kan gøre. Ud over det åbenlyse, at det lærer både hund og fører, at få bedre styr på detaljer, som giver smukke øvelser til det færdige “billede”, så kan det også mindske frustration og tvivl. Dvs. at det i al fald er en mulighed, når man træner på præcis det rette niveau. Læreren i mig vil kalde det, at befinde sig i zonen for nærmeste udvikling. Der hvor det er lidt svært, men man kan opnå ny læring. Det kan bygge selvtillid og modstandskraft op og det er en kæmpe del af det Noma og jeg har brug for i vores samarbejde. Jeg har fået to nye fokuspunkter med Noma: at træne de fleste øvelser på rent verbal signal og at træne endnu mere detaljeorienteret. Det har givet mig flere geniale træningspas (og faktisk også en helt ok prøve sidste søndag)! Senest i fredags til endnu en skøn gang træning med Birgitte, hvor hendes gø endte med at fylde uendelig lidt og jeg begyndte at mærke en stor tro på, at det her godt kan blive det helt rigtige fokus i vores træning. Jeg er simpelthen så meget oppe og køre over det!;) Så det er selvfølgelig også gået ud over mine skønne rallykursister i denne uge, som alle har haft særlig stort fokus på detalje træning og det har bare været SÅ fedt! Sikke en uge❤️
Den 29/6 - 2022
Den seneste uges tid har stået på nogle helt fantastiske træningsstunder! Både på fede kurser og i den fedeste træning med min træningsmakker<3
Sidste onsdag var jeg på aftenkursus hos Anja med fokus på forstyrrelser. Det var selvfølgelig mega fedt og Anja spottede en lidt usmart måde jeg leverede mine belønninger på, hvor jeg får trukket Viva lidt ud af balance og sagde noget velkendt omkring at ligge en plan INDEN vi gik ud og trænede. Jeg fangede faktisk, flere gange, mig selv i at gå i gang uden at have lagt den plan, ups… men godt at jeg var makker med Birgitte som kunne hjælpe mig lidt på vej. Det var en fed aften med nogle rigtig gode input<3
Jeg mødtes med Birgitte igen i mandags for at træne Rally. Efter noget af en opdagelsesrejse for at finde et egnet sted nær Værløse vi kunne træne, kom vi i gang og jeg havde en klar aftale med mig selv om, at denne dag, skulle jeg huske det med planen😊 Det blev ikke en avanceret plan, men vi havde en. Vi skulle gå en rallybane og observere hinanden og give feedback. Viva var lidt rigeligt forstyrret af en dame der havde tilladt sig, at ligge sig på et tæppe, på græsset, så vi havde en fin forstyrrelse ”på” banen og hun fik masser af belønninger, for at arbejde trods den helt uskyldige men farlige dame. Viva er en sej lille arbejdsbi som dog stadig skal øve sig i, at snævre sit fokus ind på KUN mig, når vi træner😉 Vi har arbejdet med sidestep øvelsen, hvor jeg går imod hende og den fungerede godt. Desuden er hun begyndt at synes, at det er svært, at bakke i baneforløb og det gik også godt på banen, så der var flere fine elementer. Så skulle jeg træne med Noma. Vi har faktisk kunne træne i snart to uger nu! Hvilket er helt fantastisk! Jeg håber hendes helbred fortsætter den rette vej<3 Vores anti-gø træning er ikke blevet mindre svær efter en lang pause, men det positive i det, er måske, at det jeg gør, når vi træner, ikke forværrer hendes gø’en (måske). Første tur på banen gik ikke specielt godt. Der var klart en frustration hos Noma… Birgitte foreslog at jeg lavede alle øvelserne på rene verbale signaler. Det er ikke en fremmed tanke hos mig, meeeeen jeg har tænkt, at det godt kunne blive lidt for svært for Noma når hun kører op. Men lige der, i mandags, tænkte jeg alligevel, at det da var et forsøg værd, selvom hun jo slet ikke kan alle øvelserne på rent verbalt signal. Jeg testede nogle øvelser og det gik op for mig at jeg faktisk har verbale indlærte signaler til de fleste øvelser. F.eks. Hendes ”twist” og ”vend” kunne jeg jo teste i springvand og synkroner mm. Det skulle prøves på banen og det var nærmest lidt vildt så dygtig hun var<3 Jeg blev helt rørt og er så taknemlig for at Birgitte lige kunne skubbe mig lidt, til at se hvor dygtig min lille sorte ninja er<3 Der var lidt gø, men det var markant bedre. Jeg skal bestemt fortsætte med at træne sådan og forhåbentlig ende med at have det hele på rent verbal signal. Der er en masse detaljer vi skal i gang med og det er så fedt! Måske kan det, at hænderne kommer mere i ro være en del af løsningen på vores udfordring. Jeg håber!
I går var jeg så, så heldig at være med på kursus hos Bianca Eagerdog, arrangeret af Anja. Efter i mandags har jeg besluttet, at også Viva skal trænes mere specifikt i de verbale signaler i Rally, så det minder mere om vores LP træning. Jeg fik også i går endnu en smuk påmindelse om, hvor dygtige mine hunde er, for da jeg valgte at bruge et træningspas på sidelænsbevægelser med Viva (hvor jeg går imod hende), fik jeg på få minutter smukke sidebevægelser på rent verbal signal! Jeg indså, lige der, at jeg godt kan forvente endnu mere af mine fantastiske hunde og at jeg skal tro endnu mere på dem og hvad/hvor meget de kan lære! Den detalje træning jeg elsker så meget, den skal jeg dyrke endnu mere! Og så skal jeg øve mig i at ligge planer en smule mere detaljeret end jeg har gjort på det seneste, for så tror jeg på, at jeg får skubbet endnu mere til de ubeviste begrænsninger jeg måske ligger for mig selv og mine hunde.
I denne weekend skal både Viva og Noma til Rally prøve. Noma er ikke rigtig klar efter hendes sygdomspause, men vi tager afsted og ser hvad status er og sørger for at have det sjovt. Jeg har besluttet at lave en ret detaljeret plan hvor der også indgår en masse ”hvad gør jeg hvis…” som Bianca også talte om på kurset i går. Jeg skal heldigvis på Bianca kursus igen i morgen og satser på at Noma er frisk til at komme med😊 Efter det kursus ligger jeg en plan for begge hundene og så glæder jeg mig til at se om jeg havde overvejet alle ”hvad nu hvis’erne” 😉
Den 9/6-2022
Den seneste uge har bestået af det, der stadig føles som ”The new normal” i mit erhverv som hundetræner, og jeg ELSKER det virkelig! Jeg har haft 10 ”almindelige” skønne undervisningstimer, to fantastiske enetimer og selvfølgelig forberedelse til min undervisning på ”jobbet” samt en rallyprøve, min sædvanlige tirsdags- og torsdags hold-træning med Viva hos Christina Ingerslev og Lea Nor samt lidt selvtræning med Viva og Noma.
Den udvikling jeg kan følge hos mine kursister, mine egne hunde og i mig selv over sådan en helt normal uge, kan være fuldstændig vild! Jeg har de bedste kursister! De lytter, prøver, spørger, træner der hjemme på det vi har talt om, og de rykker sig SÅ vildt meget! Jeg får så meget energi af at følge og være en del af hver enkelts rejse. Samtidig er det interessant hvordan hver og en har hver deres vej at gå. Vi talte kort om det i går på mit rally øvet hold. Hvordan der ikke findes én enkelt rigtig opskrift på at træne hund. Alle førere er forskellige og alle hunde er forskellige og når man er så heldig at have en hund, kan man lære mindst lige så meget af hunden, som den kan lære af os. Jeg tror på, at hver hund vi har i vores liv, kan lære os noget helt fantastisk, hvis vi er villige til at lytte og ind imellem flytte vores grænser. Bare i denne uge har flere af mine kursister skulle arbejde med at få deres hund enten op i energi eller ned. En vildt energisk hund kan f.eks. lære os noget om værdien i ro vise versa. Eller måske kan man opdage noget helt andet. Hundene reagerer også i høj grad på, hvad der foregår hos ejeren og jeg har oplevet på egen krop hvordan træningen af mine hunde, har kunne hjælpe mig med, at finde mere ro (work in progress😉 ). For nogen er det måske volapyk, for mig er det helt fantastisk<3
I går havde jeg en lille træningssession med Noma, som jeg håber er på vej tilbage, til at blive frisk igen efter en alt for lang periode med sygdom. Vores store udfordring i træningen er stress, som sætter gang i en masse gø’en. Jeg har i flere år vidst, at jeg er nød til at bidrage med ro, for at vores træning kunne fungere, og ”ro” er ikke min stærke side… Det var som om, at det på en ny måde, gik op for mig, at jeg skulle slippe tankerne om præstation samtidig med at jeg skulle være langsommere eller måske blødere i alt jeg gjorde, for at det kunne blive en god træning, og det blev bare en helt fantastisk session! Hun (vi) faldt nærmest helt ned og lavede en masse smukke øvelser, på trods af at hun næsten ikke har lavet noget de sidste måneder. Jeg har prøvet det før, det her med at få en dybere forståelse for vores udfordring og jeg er på ingen måde i mål. Det kommer jeg aldrig og det er nok er pointen😉 Der er hele tiden mulighed for udvikling og det er faktisk ret genialt! I dag skulle Noma og jeg have trænet igen, men desværre drillede maven hende igen i dag og Viva blev derfor udsat for lidt ekstra Rally træning, udover dagens LP træning. Sjovt nok har Viva også brug for ro fra min side af. Det føles lidt på en anden måde end med Noma, men jeg skal bevare ro, overblik og glæde/leg på samme tid, med hende, og jeg synes det er mega spændende og svært at finde den balance. Viva var selvfølgelig mega sej!
Det mix jeg har af fantastiske kursister og undervisere, skubber mig fremad og hen imod nye områder af tanker og ideer til min træning og undervisning. Jeg føler mig så utrolig heldig at kunne fylde mit liv med min passion og det er spændende hvor det fører hen til <3
Den 5/6-2022
Det spørgsmål findes der vidst utalige svar på alt efter hvem og hvornår man spørger. Jeg har flere grunde til det! Prøver i kalenderen motiverer mig til, at være målrettet i min træning. De øvelser, der ikke fungerer godt nok, skal finpudses og prioriteres og målet er, at det hele en dag kan gå fuldstændig op i en højere enhed på en hel rally bane eller i et helt lydighedsprogram. De øjeblikke hvor jeg føler det som om, at jeg næsten er et med min hund; kommunikationen imellem os er krystalklar og hvor jeg er tryg og faktisk lykkelig… det er SÅ stort at føle og er ikke helt til at beskrive. Nogle vil måske kalde det at være i ”boblen”. Jeg føler det som en rørende samhørighed og kommunikation imellem mine fantastiske hunde og jeg selv, som er af dyb betydning for mig. Nerverne til en prøve gør mig nok lidt ekstra præcis, fokuseret og tilstede i nuet og derfor kan jeg i nogle sammenhænge få lettere adgang til denne følelse af samhørighed. I de tilfælde er det jo HELT FANTASTISK at gå til prøver! Prøverne i Birkende for nogle uger siden var det største jeg til dato har oplevet i den sammenhæng!😊
Der findes dog også en anden grund til, at jeg går til prøver, som er den grund, der kan spænde ben for mig, både i forbindelse med hundetræning og i livet generelt. En higen efter anerkendelse og bekræftelse… Det er ikke helt rart at skrive, fordi det jo er ret så utjekket, at ønske andres anerkendelse, i stedet for at stå sikkert i sig selv og hvile i det arbejde og den glæde, jeg har sammen med mine hunde. Men samtidig er det virkelig bare et ud af utalige eksempler på, at hundetræning for mig, er langt mere, end at træne øvelser med mine hunde. For mig betyder træningen og prøvedeltagelsen, at jeg skubber mig selv ud til kanten og mærker hvad der egentlig er det vigtige. Når jeg tænker på følelsen af samhørighed eller følelsen af anerkendelse, kan jeg tydeligt mærke glæden ved begge, men følelsen af samhørighed er så betydningsfuld, at den er klart vigtigst for mig. Jeg vil gerne nå til et sted, hvor den følelse er det eneste, der er af vigtig betydning… jeg øver mig!
Igår havde jeg endnu en mulighed for at øve dette, da jeg var til en rally prøve med Viva i Vipperød, med søde Liv som dommer. Viva var lidt ukoncentreret i opvarmningen, men lidt Lillebror-ost, som skulle jages lidt inden vi skulle på banen, hjalp lidt på skarpheden😉 Jeg var meget tilfreds med vores start! ”Stop-stå-gå rundt, dobbelt tysker og ottetallet” som var de tre første øvelser. I dem var vi tilstede sammen selvom Viva synes det var lidt svært ikke at se sig lidt omkring. Viva lavede nogle fine øvelser med elementer af det blændende fokus, som hun kan have når hun er bedst<3 hun mistede kort fokus i fjerde øvelse, men kom fint tilbage igen i to øvelser mere, men mistede så en smule fokus inden bakkeøvelsen, som vi lavede om pga. fejl. Hun udførte bakke øvelsen ok bagefter, men begyndte at gø og jeg spændte op og kom i ”præstationsmode” og tænkte ”nu skal vi igennem den her bane-kom nu Viva! Hold nu bøtte”. Vi kom igennem banen med i alt 7 points i fratræk for gø, 3 point for hendes meget langsomme reaktion i øvelse 4 og 3 point for en ommer i bakke. Det blev til 87 point og en 4. plads. Gø fratrækkene er dem der gør "ondt". De andre fratræk handler om rutine og Vivas modenhed. Jeg har lagt hovedet i blød om hvordan jeg skal arbejde med hendes gø’en, som er opstået efter 3. løbetid. For uanset om hun udfører flere øvelser helt ok imens hun gør, så kan jeg ikke mærke samhørighed når der er gø, da det skaber larm i det, der ellers kan være smukt. Samtidig er det jo også Vivas måde, at fortælle mig, at det er (for) svært… Kun en ting er sikkert og det er, at der skal ligges mere fokuseret helhedstræning af Rallybaner ind de næste uger, men jeg er meget i tvivl om, om det bør have andre ”konsekvenser” til prøver... Måske jeg skal belønne hende på banerne og tage de IB'er (ikke bestået) som det giver. Jeg tror ikke, jeg er klar til at give slip på håbet om DM eller Årets hund, til fordel for at afbryde i en gø seance... endnu... Men det er ikke rigtig fair over for Viva og det er meget kortsigtet tænkning af mig, at holde fast i håbet om deltagelse til DM og ÅH (ønsket om anerkendelse)… Jeg diskuterer videre med mig selv, men uanset hvad er jeg dybt taknemlig for alt det jeg kan lære ved at gå til prøver! Også at tilgive mig selv for at komme til at gå i præstationsmode når det sker.
Den 23/5-2022
Da familien og jeg skulle afsted til Løkken kunne jeg liiiiige lave et pitstop på vejen, så I går gik turen til Birkende hvor Viva skulle op i LP1 og Rally øvet. Vækkeuret ringede kl. 5.15 og vi landede i Birkende kl. 8.20. Både LP1 og Rally havde banegennemgang kl. 9, så der var lige et puslespil, der skulle gå op og jeg fik et par gode løbeture frem og tilbage imellem banerne😉 Jeg var start nr. 3 i LP og havde derfor besluttet, at jeg måtte lave en ultrakort banegennemgang i Rally efter LP gennemgangen, så jeg kunne nå at varme Viva lidt op. Normalt går jeg rally banen i al den tid der gives, så det blev et spændende eksperiment.
Efter jeg havde gået Ibens fede rallybane 2,5 gang igennem, løb jeg i retning af LP ringen og så at de allerede var godt i gang med start nr. 1. Så jeg måtte løbe til bilen og fik stresset mig selv lidt op over, at jeg ikke ville nå særlig meget opvarmning. Da Viva kom ud af bilen, forsøgte jeg mig lige med en stå under gang, som er en af de øvelser Viva ind imellem synes skal være sit under gang. Hun var ufokuseret og startede med at lave en sit i stedet for stå. Det var jo ikke så overraskende, da hun havde en fører med sig med hovedet lidt under armen. Note til selv: Øv dig i ikke at stresse op! Det gælder i øvrigt både i hundetræning og generelt, det bliver aldrig godt. Når Noma forhåbentlig bliver klar til træning og prøver igen, kan jeg få trænet mig selv i at bevare roen med flere prøver i gang 😉 Jeg fik gik hen til LP ringen og fik måske 5 minutters opvarmning med lidt apport, stillingsskift og lineføring. På Rallycampen sidste weekend trænede jeg blandt mange andre fede ting på venstre vendinger i løb hos Bianca Eagerdog og det var lige en del af min opvarmning. Det gav så meget pote! For i lineføringen lavede Viva den smukkeste venstre vending i løb! Jeg havde bare lyst til at bryde ud i jubel og Bianca ville måske sige at jeg skulle have gjort det selvom det var en prøve😉 Den seje stjerne hund <3 Resten af prøven klarede hun også bare helt fantastisk! Hun lavede sin smukke stå under gang og et fantastisk stillingsskift bare for at nævne et par eksempler. Men i det hele taget havde jeg bare en fantastisk forbindelse til hende hele vejen og jeg var helt høj da jeg forlod banen, hvor der også sad et par tilskuere jeg ikke kender og klappede og roste os til skyerne-skønne mennesker vi har i hundesporten😊 Mine fokuspunkter til min videre træning er fortsat at have fokus på vendingerne og at hun overdrejer lidt i plads positionen ind imellem og det kostede et par halve points og apporten holdt hun ikke fast nok, så det skal vi lige have fokus på. Men en feeed prøve med søde Brian Esbensen som dommer! Det er næsten fire år siden at jeg gik til LP med Noma til en prøve hos Brian og jeg har savnet det SÅ meget! Jeg følte mig så meget velkommen og hjemme på ”hans” bane. I kan se kritikken herunder, men vi fik 194 points ud af 200 mulige og endte på en 2. plads efter den sejeste Yorkshire terrier og dens søde ejer, som var en af de to der havde klappet og rost mig ud af banen <3
Så var det hen til rallybanen og følge med i hvor langt der var til min tur. Det var lidt svært at afgøre da jeg ikke havde været med til lineup, men der var flere søde rallydeltagere til at gætte med mig😉 Jeg varmede minimalt op med Viva og kunne mærke at hun bare var klar, men en smule ”træt”, så jeg tænkte det var fint med et par få øvelser inden vi skulle på, så vi hyggede os bare i skyggen imens vi ventede. Iben var dommer og jeg kunne nyde at se hendes entusiasme efter hver banegennemgang og grundige feedback efterfølgende. Vi kom på som de sidste og Iben havde lavet en fed bane med et par indlagte udfordringer, f.eks. en synkron højre om, lige ved et spring, som hundene to skilte forinden havde skulle springe. Den største udfordring for mig og Viva forventede jeg dog ville blive skilt 12 og 13, som var cirkel i gang om fører efterfulgt af springet. Det er begge to øvelser der sætter fut i Viva😊 Viva var i det helt perfekte mode på størstedelen af den bane! Hun blev forstyrret et par gange undervejs, men var hurtigt tilbage hos mig. Jeg følte mig helt tryg i øvelserne med hende indtil der kom et par vov i øvelse 12 (som forventet). Hun kørte lidt op i gear, men hun blev hos mig og arbejdede stadig smukt. Hold nu k… en fed følelse det var. Vi fik 98 point og en 2. plads.
Alt i alt var det to prøver, der var noget nær perfekte i forhold til der vi er i vores træning pt. Jeg sidder tilbage med stolthed og glæde over alle de søde mennesker, man kan dele sin prøve med på dagen, endda nogen man ikke kender.
En ekstra bonus var at støde på en af mine søde nye kursister, Lone, som allerede havde taget så meget med fra vores første træning i torsdags og fortalte at det allerede virkede så godt for hende med de ting vi havde talt om! Man kan da ikke andet end elske det <3 SIKKE EN FED SØNDAG!
Nu vil jeg nyde nogle dage i Løkken med min skønne familie<3
Den 21/5-2022
I januar måned tog jeg springet ud af mit lærerjob, for at blive fuldtids hundetræner og det er det bedste valg jeg kunne have truffet! At fylde mit liv endnu mere med hunde og undervisning af deres skønne ejere, føles så rigtigt og fyldt med glæde og nysgerrighed at jeg ind imellem er ved at boble over af glæde.
Min rejse imod at blive hundetræner har været fyldt med så mange vilde, lykkelige, smertefulde, spændende og lærerige bump på vejen, at jeg har lyst til at dele mine oplevelser, derfor er denne blog nu en realitet.
I dette indlæg har jeg lyst til at fortælle om dyrene i mit liv, da det føles som begyndelsen på resten af mit liv😉
Jeg har haft en stor passion for dyr siden… så længe jeg kan huske tilbage. Som barn drømte jeg om at få en hund, men lykkedes ikke med at få en, på trods af endeløse plageseancer, som ellers må have været meget overbevisende. På min 10 års fødselsdag lykkedes det dog næsten. Jeg fik ENDELIG lov til at få et pelsdyr, hvilket var en lille kanin ”Skipper”, som endte med at løbe frit rundt i hele vores hus det meste af dagen, have en kattebakke som toilet og lystrede når vi kaldte på ham. Dengang var det den lykkeligste dag i mit liv, da jeg fik Skipper. Han var min øjesten <3
( Bonus info: først blev Skipper døbt Snehvide, da han egentlig skulle være en hun, men deeeeet var han så ikke😉 )
Da jeg som 17 årig flyttede hjemmefra, gik der ikke længe før jeg fik min første hund. Valget faldt på en langhåret dværg gravhund, Neo <3 Neo var alt jeg havde drømt om og vores bånd sammen, var uendeligt stærkt. Hun var der altid fuldt ud for mig, i en ekstrem turbulent tid i mit liv. Når jeg havde det sværest, kunne jeg blot se hende i øjnene og blive fyldt med kærlighed og hengivenhed til den lille, seje hund og hun kunne give mig styrken, til at tage en dag mere. Jeg bær hende for altid med mig i hjertet<3.
Jeg gik ikke til træning med Neo før hun blev ca. 7 år og jeg fik lyst til at prøve at gå til agility. Ja, du læste rigtigt, agility med en gravhund.
Vi skulle dog starte til hverdagslydighed før vi kunne få lov at starte på agility holdet og her kom det tydeligt til udtryk, at Neo havde levet i en lille boble med mig. Hun var bange for alle de andre hunde og endte faktisk med at løbe ind i en container med agilityredskaber, for at gemme sig til vores første træning. Det var skrækkeligt for hende og jeg husker ikke så meget andet fra den første træningsgang, men noget godt må være sket, for vi kom igen ugen efter og Neo voksede så hurtigt med opgaven! Hun kom hurtigt til at ELSKE vores ture til træning og gøede og peb af glæde, når bilen drejede ned mod træningspladsen! Hendes selvtillid voksede eksponentielt og jeg indså hvilken gave det var til os begge, at vi nu kunne ”arbejde” sammen og kommunikere på et andet plan igennem vores træning. Det var ubeskriveligt! Her kan I se Neo i fuld sving på agility banen.
Neo begyndte også at prøve lidt rally træning og var til to Rally begynder prøver i 2010, som hun klarede meget fint. Hun fik dog lidt vrøvl med ryggen så vi måtte skære meget ned på træningstiden. Som tiden gik, blev jeg ubemærket bidt af ”The training bug” som den dygtige etholog Karolina Westlund ville kalde det. Jeg valgte derfor at få endnu en lille langhåret gravhund, jeg kunne træne med. Jeg fik Freya i 2009 og trænede med hende fra hun var hvalp.
Vi trænede også Rally og Freya blev både RBM og RØM (Rally begynder og øvet mester), men efter en, af dyrlægen anbefalet, sterilisation, blev Freya gradvist mere usikker, så snart hun forlod sin egen matrikel og jeg måtte indse, at prøver og træning andre steder end hjemme, ikke kunne lade sig gøre mere på hendes præmisser.
I 2013 mistede jeg Neo og det var en kæmpe sorg for mig. Der gik et lille år før jeg kunne mærke trangen til, at få en hund jeg kunne træne med igen og jeg undersøgte hvilke mindre racer, der kunne være interessante for mig, hvis det skulle være en anden race end min gravhund, som kunne egne sig bedre til agility som på det tidspunkt trak mest i mig. Valget faldt på, at det skulle være en sheltie og det endte med at jeg fik Noma i foråret 2014.
Jeg havde store planer og drømme for hvad vi to skulle lave sammen og jeg startede til hvalpetræning, hos Merete Marx Stenaa. Det var til teoriaftenen på dette hold, at jeg blev introduceret til klikker træning på en måde, så jeg blev overbevist om, at den der ”mærkelige” klikker, vidst kunne et eller andet smart. Jeg indså fordelen ved et markør signal før en belønning, da Merete tålmodigt besvarede mine spørgsmål om, hvorfor det var smartere end blot at sige ”dygtig” før en godbid. Af hjertet tak for det Merete!
Noma skulle egentlig have været agility hund, men da hun som unghund slet ikke kunne være i sin egen krop, når andre hunde løb på en agilitybane, måtte jeg finde på noget andet. Valget faldt på LP (konkurrencelydighed) da Noma var vanvittig skarp og præcis i det hun lærte. Hun var en stjerne uden lige og kunne allerede LP1 øvelserne til UG før hun blev 1 år. Men pludselig brød det hele sammen. Noma begyndte fra den ene dag til den anden med at stille sig op og gø af mig til træning. Hun kunne pludselig INTET! Jeg tror simpelthen hendes lille dygtige, pligtopfyldende hjerne brændte sammen. Vi kunne slet ikke træne sammen! Heldigvis kunne Merete anbefale Christina Ingerslev til at hjælpe mig og jeg fik heldigvis en aftale med Christina ret hurtigt. Christina fik mig i gang med at træne ro på tæppe med Noma og tæppet skulle bruges som pause sted hver gang hun gøede. Det var svært, men jeg begyndte så småt at kunne træne med Noma igen. Det blev også det første møde med en af de mest kompetente hundetrænere jeg kender. Christina har en nærmest uudtømmelig viden om hundetræning og adfærd og jeg er meget taknemlig for at træne hos hende hver uge, som jeg nu gør med Viva, det seneste skud på hunde-stammen😉 Der er så meget mere at fortælle om min rejse med Noma. Min læremester. Med hende har jeg lært så meget om hundetræning, at jeg næsten ikke kan tro, at der kun er gået 8 år med hende. Men rent personligt har hun også været mit spejl. Hun har skubbet mig og tvunget mig i en retning, så jeg har været nød til at lære mig selv bedre at kende og for det er jeg hende uendeligt taknemlig. Hun er på mange måder min guide igennem livet og lærer mig så mange ting om mig selv og verden, som jeg virkelig har brug for at lære. Måske det bliver uddybet i et senere blog indlæg…
Jeg kan selvfølgelig ikke afslutte dette indlæg uden at nævne Viva. Viva er min lille power pige på to år. Hun har haft fordelen af mine erfaringer med Noma og det første hun lærte var derfor "ro på tæppe". Men når det er sagt er Viva selvfølgelig også en HELT anden personlighed end Noma, så intet er ens med de to! Viva har også allerede lært mig MEGET! På hendes helt egen vanvittige måde, har hun tvunget mig til at lære meget mere om hundeadfærd og motivation til træning.
Viva startede med at være meget flyvsk i sit fokus når vi trænede, så jeg havde faktisk tænkt, at hun nok ikke ville komme til at træne LP eller Rally, da hun var for optaget af miljøet omkring hende. MEN jeg skal da lige love for, at hun har modbevist den tanke. Da hun havde rundet 1 år, begyndte nogle brikker at falde på plads og jeg kunne mærke, at hun kunne koncentrere sig om mig i længere og længere tid. Vi begyndte derfor at træne rally og sidste efterår også LP. Hun har en vanvittig udstråling når vi går fri ved fod og der findes bare ikke en bedre følelse end når hun stritter med benene og ser på mig <3. Jeg har utrolig store drømme og ambitioner om hvad vi kan drive det til. Uanset hvad, så ELSKER jeg at træne med mine hunde og opleve andre hundetosser som jeg selv, til træning, prøver og kurser mm.
En af mine skønne kursister, Paul Lysholdt var så sød at give mig et kærligt puf, til at få startet denne blog samt ideer til, hvad jeg kunne starte den med. Så tusind tak for det Paul, for det har været så skønt at drive ned af memory-lane! Resten af dine ideer kommer helt sikkert med i nogle af mine følgende indlæg😊
Tusind tak til jer der har haft lyst til at læse med <3
